Candemox®

Læs mere. 

Tabletter. 1 tablet indeholder 4 mg (delekærv), 8 mg (delekærv), 16 mg (delekærv) eller 32 mg (delekærv) candesartancilexetil. 

Hypertension
Voksne 

• 8 mg 1 gang dgl.
• Dosis kan øges til 16 mg 1 gang dgl., maksimalt 32 mg dgl.

Voksne med nedsat lever- eller nyrefunktion inkl. dialyse 

• Initialt 4 mg 1 gang dgl.
• Begrænset erfaring ved GFR < 15 ml/min.

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Børn > 6 år og unge < 18 år 

• 4 mg 1 gang dgl.
• Dosis kan øges til:
  • Vægt < 50 kg: maksimalt 8 mg 1 gang dgl.
  • Vægt ≥ 50 kg: 8 mg 1 gang dgl., maksimalt 16 mg 1 gang dgl.

Børn og unge med nedsat nyrefunktion 

• Behandling indledes under nøje monitorering.
• Bør ikke anvendes ved GFR < 30 ml/min pga. manglende data.

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Hjerteinsufficiens 

Voksne 

• Initialt. 4 mg 1 gang dgl.
• Dosis kan fordobles med 2 ugers interval til maksimalt 32 mg dgl.

Bemærk: 

• Sikkerhed og virkning hos børn i alderen 1 til < 6 år er ikke undersøgt. Se evt. data i Produktresume.
• Må ikke anvendes til børn < 1 år.
• Den antihypertensive effekt af candesartan er lavere hos sorte patienter end hos ikke-sorte patienter.

• Stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.
• Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).

• Nyrearteriestenose
• Mitralklapstenose
• Aortastenose
• Hypertrofisk kardiomyopati
• Ved nedsat nyrefunktion anbefales det at følge serum-kalium og kreatininniveauerne regelmæssigt.
• I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatatorer.
• Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
• Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere.
• Ved tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med angiotensin II-antagonister begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotensin II-antagonister skønnes optimalt. Patienten bør informeres grundigt om overvejelserne bag valget.

• Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium kan forårsage hyperkaliæmi.
• Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales.
• NSAID kan svække den antihypertensive effekt.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
• Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombinationen frarådes.

Baggrund: Der er meget begrænsede data for angiotensin II-antagonister. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Skal undgås på lige fod med ACE-hæmmere. 

Se endvidere Hypertension hos gravide. 

Candesartan blokerer angiotensin-II-type 1- receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere.   

• Candesartancilexetil er en prodrug af candesartan dannet ved forestring. Det er mere lipofilt end candesartan, hvorfor det lettere absorberes. 
• Candesartan frigøres ved enzymatisk hydrolyse under absorptionen fra mave-tarmkanalen.
• Biotilgængelighed ca. 15%.
• Maksimal plasmakoncentration nås efter ca. 4 timer.
• Plasmahalveringstid 9-12 timer.
• Ca. 25% udskilles gennem nyrerne i form af candesartan. 
• Virkningen indtræder inden for 2 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer.