Rabeprazolnatrium "Krka"

Enterotabletter. 1 enterotablet indeholder 10 mg eller 20 mg rabeprazolnatrium. 

Gastro-øsofageal reflukssygdom 

• Voksne. 20 mg 1 gang dgl. i 4 (-8) uger.
  Langtidsbehandling. 10-20 mg 1 gang dgl.
  Symptomatisk behandling. 10 mg dgl. efter behov.

Ulcussygdom 

• Voksne. 20 mg 1 gang dgl. i 4 (-8) uger ved ulcus duodeni og 6 (-12) uger ved ulcus ventriculi.

Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika 

• Voksne. 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger.

Zollinger-Ellisons syndrom 

• Voksne. 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Højst 120 mg dgl. Døgndoser på 120 mg bør fordeles på 2 doser.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn.
• Enterotabletter skal synkes hele, må ikke tygges eller deles.

Forsigtighed ved kendt overfølsomhed for syrepumpehæmmere, da krydsallergiske reaktioner inkl. anafylaktisk shock kan forekomme. 

• Rabeprazol nedsætter AUC for atazanavir og nelfinavir, og kombinationen bør undgås. Dosis af andre proteasehæmmere, fx indinavir og saquinavir, bør justeres ved samtidig brug af rabeprazol.
• Rabeprazol kan nedsætte effekten af clopidogrel med øget risiko for tromboser, formentlig pga. reduceret omdannelse af clopidogrel til den aktive metabolit i leveren. Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig.
• Absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol, kan ændres.
• Rabeprazol øger plasmakoncentrationen af  moclobemid, og dosisjustering kan være nødvendig.

Baggrund: Der er data for under 50 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Mulige alternativer, se Syrepumpehæmmere. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Der findes ingen data, men det er ikke sandsynligt, at barnet vil optage klinisk betydende mængder gennem modermælken.  

Specifik inhibitor af syrepumpen i parietalcellerne. 

• Rabeprazol er en prodrug, der omdannes til dens aktive form i parietalcellerne.
• Biotilgængelighed ca. 52%.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 3,5 timer.
• Metaboliseres i leveren via CYP2C19 og CYP3A4 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 1 time.
• Ca. 90% udskilles gennem nyrerne i form af metabolitter, resten med fæces.