Meropur

G03GA02
 
 

Højt oprenset humant menopausehormonpræparat (HP-hMG) med både follikelstimulerende (FSH) - og luteiniserende (LH) -aktivitet. Sidstnævnte på grund af indholdet af hCG. 

Anvendelsesområder

Kvinder 

  • Anovulatorisk infertilitet hos patienter der ikke responderer på eller bliver gravide under clomifen behandling
  • Kontrolleret ovariel stimulation hos infertile kvinder.

Dispenseringsform

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 600 IE. 1 hætteglas indeholder menotropin svarende til 600 IE FSH- og 600 IE LH-aktivitet. 

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 1200 IE. 1 hætteglas indeholder menotropin svarende til 1.200 IE FSH- og 1.200 IE LH-aktivitet. 

Doseringsforslag

Kvinder med anovulatorisk infertilitet, hvor clomifen ikke har givet ovulation 

  • Individuelt, sædvanligvis 75-150 IE FSH s.c. dgl.
  • Behandlingen skal følges med hyppig transvaginal ultralydscanning, indtil en moden follikel er udviklet.
  • Derefter udløses ovulationen med en injektion af choriongonadotropin, som har LH-effekt, og der foretages så insemination eller "timed intercourse" 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen.
  • Hvis der er modnet mere end 2-3 follikler, gives ikke hCG på grund af risiko for flerfold graviditet.


Kontrolleret ovariel stimulation med henblik på intrauterin insemination og in vitro-fertilisering 

  • Ved behandling med intrauterin insemination er målet at opnå 2-3 modne follikler.
    Behandling kan gives med rent hMG fra 2.-3. cyklusdag i en startdosis på 75 IE/dag.
    Alternativt kan clomifen-behandlingen suppleres, således at der gives fx 75-150 IE/dag 8., 9. og 10. cyklusdag.
  • Behandlingen med henblik på in vitro-fertilisering begyndes 2 uger efter nedregulering med GnRH-agonist eller fra 2.-3. cyklusdag, hvis der behandles med GnRH antagonist.
    Stimulation gives individuelt begyndende med 150 IE/dag. Dosis bør afpasses individuelt baseret på alder, antallet af antrale follikler, AMH og basal FSH.
    Behandlingen fortsættes, til adækvat follikeludvikling er opnået vurderet som angivet ovenfor.
    Når et passende antal follikler har opnået en diameter på 18-20 mm, gives hCG.

  

Behandling af mandlig hypogonadisme og mandlig infertilitet med menopausehormon kræver særlig andrologisk ekspertise.  

Kontraindikationer

  • Hypofyseinsufficiens som følge af tumor
  • Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx cancer mammae og cancer corpus uteri.

Forsigtighedsregler

  • Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et overstimulationssyndrom.
    Dette gælder primært behandling ved in vitro-fertilisering og i særlig grad hos patienter med polycystisk ovariesyndrom.
  • Det første symptom på en ovariel hyperstimulering, som opstår nogle dage efter indgift af hCG, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning.
  • Se endvidere Midler med follikelstimulerende effekt.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Abdominalsmerter, Kvalme, Meteorisme.
Bækkensmerter.
Hovedpine.
Ovarie-hyperstimulationssyndrom.
Ikke almindelige (0,1-1%) Dyb venetrombose.
Meget sjældne (< 0,01%) Allergiske reaktioner.

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne).

Doping

Anvendelse af menotropin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende (gælder kun mænd). 

Farmakodynamik

Menotropin (hMG) anvendes til opnåelse af tilstrækkelig FSH- og LH-aktivitet i forbindelse med follikelvækst og -udvikling samt den gonale steroidproduktion hos kvinder, der ikke lider af primært ovariesvigt. Follikelstimulering og follikeltilvækst i den tidlige follikulogenese induceres primært af FSH, mens LH er vigtig for ovariets steroidgenese og er involveret i det fysiologiske forløb som leder til udviklingen af en kompetent præovulatorisk follikel. Follikelvækst kan stimuleres af FSH i totalt fravær af LH, men de resulterende follikler udvikles unormalt og er associeret med lave estradiolniveauer og er ude af stand til at luteinisere på et normalt ovulatorisk stimulus. 

Farmakokinetik

Maksimal FSH-koncentration nås inden for 7 timer efter både i.m. injektion og s.c. injektion. Plasmahalveringstid ca. 30 timer. 

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH efter opløsning 5-7.
 

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Brugsfærdig injektionsvæske 600 IE og 1.200 IE
    • Kan opbevares højst 28 dage ved højst 25°C.
    • Må ikke fryses.
    • Anvendes til flergangsdosering.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 600 IE  (2care4) 522179
1 htgl. + 9 engangssprøjter
2.107,85 263,48
(B) pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1200 IE  (2care4) 597856
1 htgl. + 18 engangssprøjter
3.815,00 238,44

Substitution

pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 600 IE
Menopur Ferring, Menotropin (hMG), pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 600 IE
 
pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1200 IE
Menopur Ferring, Menotropin (hMG), pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1200 IE
 
 
 

Revisionsdato

2016-10-10. Priserne er dog gældende pr. mandag den 22. maj 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...