Oxycodonhydrochlorid "Actavis"

Kapsler, hårde. 1 kapsel  indeholder 5 mg, 10 mg eller 20 mg oxycodonhydrochlorid. 

Ikke tidligere opioidbehandlede 

• Voksne og børn > 12 år. Sædvanligvis 5 mg hver 6. time, stigende efter behov med 25-50% højst 1 gang dgl.
• Ældre. Dosis bør nedsættes.

Skift mellem opioider kan beregnes her:  

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering. 

• Svær respirationsdepression
• Cor pulmonale
• Svær KOL eller akut svær astma
• Ikke-opioidinduceret paralytisk ileus.

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Hypovolæmi
• Hypotension
• Prostatahypertrofi
• Hypotyroidisme
• Pancreatitis
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
• Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Ved kortere tids behandling aftrappes i praksis med 5-10 mg hver eller hver anden dag. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).

• Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx SSRI, SNRI, fentanyl og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
• Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes.
• Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner.
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.

Baggrund: Der er data for < 400 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For opioider generelt er der risiko for abstinenssymptomer som respirationsdepression, og anvendelse de sidste uger af graviditeten bør undgås. Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se endvidere klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 4%, hvilket normalt er betryggende lavt. Der skal være opmærksomhed på tegn på sedative effekter hos det ammede barn. 

I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20% (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Dette studie er dog metodologisk meget tvivlsomt med talrige muligheder for bias (definition af effektparameter/recall bias/observations-bias/selektions-bias). 

Anvendelse af oxycodon medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne. 

• Steady state efter ca. 24 timer.
• Metaboliseres i tarmen og leveren til hovedsageligt inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 3 timer.
• Ca. 5% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Oral administration. Biotilgængelighed 60-87%. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time (tabletter). Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.