Isoptin SR

C08DA01
 
 

Calciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning. Antiarytmikum. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum. 

Anvendelsesområder

Andre anvendelsesområder

Dispenseringsform

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 120 mg verapamilhydrochlorid. 

Doseringsforslag

Voksne 

Angina pectoris og arytmier 

  • Vedligeholdelsesdosis. 240 mg 1-2 gange dgl.

 

Hypertension 

  • Vedligeholdelsesdosis. 240 mg dgl. om morgenen, evt. stigende over 240 mg morgen og 120 mg aften til 240 mg 2 gange dgl., morgen og aften.

 

Profylakse efter akut myokardieinfarkt 

  • Startes tidligst 7 dage efter infarktet. 240 mg 1-2 gange dgl.

 

Bemærk: 

  • Maksimal døgndosis er 480 mg.
  • Depottabletterne skal synkes hele.
  • Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
  • Kan tages med eller uden mad.

Kontraindikationer

  • Svær venstre ventrikeldysfunnktion
  • Systolisk hjertesvigt
  • Svær hjerteinsufficiens
  • AV-blok af 2. og 3. grad
  • Syg sinusknude
  • Kardiogent shock
  • WPW-syndrom
  • Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge)
  • Ventrikulær takykardi
  • Breddeforøget QRS-kompleks
  • Udtalt bradykardi
  • Svær hypotension
  • Digitalisforgiftning
  • Samtidig behandling med ivabradin.

Forsigtighedsregler

  • Bradykardi
  • Aortastenose
  • Hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati
  • Mild til moderat hjerteinsufficiens
  • Nedsat nyre- og leverfunktion
  • AV-blok af 1.grad
  • Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimination af ethanol.

Bivirkninger

Hovedparten af bivirkninger skyldes den vasodilaterende virkning og negative inotrope virkning og optræder almindeligvis oftere efter intravenøs indgift.
Meget almindelige (> 10%) Træthed.
Dyspepsi, Kvalme, Obstipation.
Ankelødemer, Bradykardi, Flushing, Hjerteinsufficiens, Hypotension, Perifere ødemer, Varmefølelse.
Brystspænding.
Hovedpine, Sedation, Svimmelhed.
Alopeci, Hudkløe, Hududslæt, Urticaria.
Erektil dysfunktion, Menstruationsforstyrrelser.
Almindelige (1-10%) Ansigtsrødme, AV-blok  (grad I), Kardielle ledningsforstyrrelser, Sinusarrest, Takykardi.
Søvnforstyrrelser, Øget drømmeaktivitet.
Ikke almindelige (0,1-1%) Abdominalsmerter, Ileus.
Claudicatio intermittens.
Hyperprolaktinæmi.
Depression, Konfusion, Paræstesier, Tremor.
Hypersensitivitet.
Synsforstyrrelser, Tinnitus.
Sjældne (0,01-0,1%) Gingival hyperplasi.
Bronkospasme, Hjertestop, Kardiogent shock, Ventrikelflimren.
Hæmatom.
Gynækomasti.
Artralgi.
Erythema multiforme, Purpura, Stevens-Johnsons syndrom.
Meget sjældne (< 0,01%) Laryngospasme.
Parkinsonisme, Synkope.
Eksfoliativ dermatitis, Fototoksicitet.
Angioødem.
Ikke kendt Dyspnø.
Hyperkaliæmi.
Muskelsvaghed.
Ekstrapyramidale gener.
Nyresvigt.

Interaktioner

  • Verapamil er substrat for og hæmmer af CYP3A4, og der er mulige interaktioner med inhibitorer og induktorer.
  • Samtidig behandling med kraftige inhibitorer som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin.
  • Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås.
  • Samtidig indgift af simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Det gælder formentlig også lovastatin.
  • Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret.
  • Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg Cmax og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180% og 150%. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes.
  • Samtidig indgift af colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes.
  • Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium.
  • Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50%.
  • Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges.
  • Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30%, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt.
  • Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens.
  • Clonidin forstærker verapamils virkning på AV-overledningen.
  • Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren.
  • Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus.
  • Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling.
  • Samtidig indtagelse af grapefrugtjuice frarådes pga. øgning i AUC for verapamil.
  • Andre inhibitorer af CYP3A4, kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er data for ca. 500 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. 


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Farmakodynamik

Verapamil hæmmer calciumiontransporten gennem myokardiets cellemembraner og i terapeutisk anvendelige doser væsentligst den atrio-ventrikulære overledning. Verapamil har negativ inotrop effekt.

Farmakokinetik

  • Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen, men en stor del undergår førstepassage-metabolisme i leveren.
  • Biotilgængelighed 10-40%.
  • Plasmahalveringstid 3-12 timer, længst ved langvarig behandling, formentlig på grund af mætningskinetik.
  • Efter oral indgift indtræder virkningen efter ca. 30 minutter.
  • Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.
  • Maksimal plasmakoncentration nås efter ca. 3 timer.
  • Ved daglig indgift af terapeutiske doser indtræder steady state-plasmakoncentration inden for ca. 4 døgn.
  • Fordelingsvolumen 2-7 l/kg.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) depottabletter 120 mg  (Orifarm) (kan dosisdisp.) 420584
100 stk. (blister)
181,00 3,62

Substitution

depottabletter 120 mg
Isoptin Retard BGP Products, Verapamil, depottabletter 120 mg
 
 
 

Revisionsdato

2017-02-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. august 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...