Litiumkarbonat "Oba"

Lithiumpræparat.

Dispenseringsform

tabletter a 300 mg (filmovertrukne - delekærv) lithiumcarbonat svarende til 8,1 mmol lithium (som carbonat). Hjælpestoffer: Lactose og farve: Titandioxid E171. 

Indikationer

Terapeutisk ved mani. Profylaktisk over for maniske og depressive recidiver ved bipolar affektiv sindslidelse. I kombination med antidepressiva ved unipolar depression.

Doseringsforslag

Dosering afpasses efter klinisk respons og lithiumkoncentrationen i serum, se » Lithiumsalte.
Bør indtages i forbindelse med et måltid for at mindske evt. gastro-intestinale gener.

Kontraindikationer

Nyre- og hjerteinsufficiens. 

Forsigtighedsregler

Forsigtighed ved somatisk sygdom med feber, større kirurgiske indgreb, rigoristisk slankekur, saltfattig kost, behandling med diuretika samt alle situationer, der medfører dehydrering. Under disse omstændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og serumniveauet kontrolleres. På grund af den risiko, der er forbundet med dehydrering, bør der tilføres væske parenteralt til lithiumbehandlede patienter, som er langvarigt bevidstløse, som har voldsomme opkastninger, samt ved faste inden anæstesi. Lithiumbehandling bør seponeres 2-3 dage forud for større kirurgiske indgreb.
QT_c-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT_c-interval. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier. 

Interaktioner

Den renale lithiumclearance kan nedsættes ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen. Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance. Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler. Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium. Ved kombination med store doser antipsykotika, specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed, ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion. 

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er data for ca. 700 1. trimester-eksponerede. Disse data er heterogene, men peger sammenlagt på en øget risiko - især for kardielle misdannelser. I absolutte tal er risikoen 2-5% mod ca. 1% i baggrundsbefolkningen. Derudover er især polyhydramnion og føtal/neonatal polyuri beskrevet på kasuistisk basis. Eksponering i 1. trimester bør undgås - i modsat fald skal der tilbydes misdannelsesscanning. 

Der er nogenlunde international konsensus om, at Lithium ikke er absolut kontraindiceret under graviditet, og behandling kan være nødvendig trods risikoen. 

Behandling af gravide bør forestås af en speciallæge i psykiatri i samarbejde med en obstetrisk afdeling med føtalmedicinsk ekspertise. Da den renale lithiumclearance stiger betydeligt i løbet af graviditeten og falder sidst i graviditeten (og ret udtalt ved fødslen), skal lithiumdosis justeres under hyppig kontrol af serum-lithium. 

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. » Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.
Den relative vægtjusterede dosis varierer betydeligt fra 25% til 50% i tidligere studier, mens et nyere studie fandt værdier på 12% (højst 30%). Plasmakoncentrationen hos barnet er 10-50% af moderens. Der er set bivirkninger, men alvorlige bivirkninger synes sjældne. Der er ikke konsensus om anvendelsen, men generelt er tidligere strikte kontraindikationer under opblødning.

Bloddonor

Må ikke tappes. (3 måneders karantæne). Donors tappeegnethed vurderes af læge.

Forgiftning

Kan ses efter indtagelse af stor enkeltdosis eller ved nedsat udskillelsesevne.
De første tegn på forgiftning kan være grov tremor, sløvhed, søvnighed, utydelig tale, muskelrykninger, usikker gang, evt. kvalme og diarré. Fuldt udviklet forgiftning kan ligne meningitis, encephalitis eller apoplexia cerebri og medføre chorea, koma, kramper og nyresvigt og kan ubehandlet medføre døden. Serum-lithium er i reglen over 2 mmol/l men kan være lavere, hvis blodprøven er taget længe efter sidste lithiumdosis. Svær lithiumforgiftning kan efterlade skader på hjerne- og nyrevæv med varige funktionsforstyrrelser til følge.
Behandling: Seponering af lithium. Indlæggelse. I øvrigt symptomatisk behandling med korrektion af væske- og elektrolytbalance. Moderat til svær forgiftning behandles med hæmodialyse, til serum-lithium forbliver under 1,0 mmol/l. Behandling med aktivt kul er ikke virksomt ved lithiumforgiftning.

Farmakokinetik

Lithium absorberes let, og maksimal koncentration i serum opnås 2-4 timer efter indtagelse af konventionelle tabletter. Lithium udskilles næsten udelukkende gennem nyrerne, med en plasmahalveringstid på 20-30 timer. Ved nedsat nyrefunktion forsinkes udskillelsen.