Diclofenacnatrium "Paranova"

Udgået: 26.08.2019
S01BC03
 
 

Anvendelsesområder

  • Svejseøjne
  • Postoperativ inflammation
  • Smertelindring ved læsioner i cornea, dog højst i 2 døgn
  • Forebyggelse af cystoid makulært ødem og miosis i forbindelse med kataraktoperation
  • Kan forsøges ved kronisk iritis som vedligeholdelsesbehandling for at nedsætte steroidforbruget.

Dispenseringsform

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg diclofenacnatrium. 

Doseringsforslag

Før øjenoperationer 

Voksne. 1 dråbe i det afficerede øje 5 gange i løbet af de sidste 3 timer før operation. 

  

Efter operationer og ved læsioner i cornea 

1 dråbe 3-5 gange dgl. 

  

Bemærk: 

  • Hvis smerterne ved svejseøjne vedvarer mere end 1 døgn, skal patienten søge læge eller skadestue.

Instruktioner

Sådan bruger du øjendråber

 
  
 
 

 

Kontraindikationer

  • Allergi over for indholdsstofferne
  • Tidligere overfølsomhedsreaktioner på ASA, paracetamol eller NSAID (undtagen COX-2-hæmmere), da der er risiko for krydsallergi.

Forsigtighedsregler

  • Kan ligesom andre inflammationshæmmende midler skjule tegn på bakteriel og viral infektion.
  • NSAID kan øge risikoen for blødning i øjenvæv under operation. Forsigtighed anbefales ved brug af diclofenac øjendråber til patienter med kendt blødningstendens eller til patienter som får lægemidler, der kan forlænge blødningstiden.
  • Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation.
  • Ved smertelindring efter hornhindelæsioner bør behandling kun vare højst 2 døgn, da symptomer på keratitis kan maskeres.
  • Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin-derivater og COX-2-hæmmere, selvom risikoen for krydsallergi er lav.

Bivirkninger

Risikoen for bivirkninger i cornea kan være øget hos patienter, der har gennemgået komplicerede eller gentagne øjenoperationer inden for kort tid, haft defekter i cornea-epitelet, diabetes mellitus, sygdomme i øjets overflade (fx tørre øjne) eller reumatoid artrit. Topikale NSAID-præparater skal anvendes med forsigtighed hos disse patienter.  

Langvarig anvendelse af topikale NSAID-præparater kan øge risikoen for, at der opstår alvorlige bivirkninger i cornea. 

Almindelige (1-10%) Conjunctivitis, Okulær hyperæmi, Sløret syn, Øjenkløe.
Ikke almindelige (0,1-1%) Fotosensibilitet.
Sjældne (0,01-0,1%) Corneal abrasio, Keratitis.
Ikke kendt Dyspnø, Forværret astma.
Eksem.
Allergisk conjunctivitis, Allergiske reaktioner i øjet, Corneal udtynding.

Ved brug af NSAID lokalt efter grå stær-operation er alvorlig corneal udtynding i meget sjældne tilfælde rapporteret. Patienter med påvist nedbrydning af hornhinde-epitel skal straks ophøre med behandlingen. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 

Referencer: 3711, 3966, 1550

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe.  


Se endvidere

Bloddonor

Må tappes. Donors tappeegnethed afhænger af den tilgrundliggende sygdom.

Farmakodynamik

NSAID. Hæmmer cyclooxygenase og dermed dannelsen af prostaglandiner, som reducerer inflammatoriske reaktioner og smerter efter kirurgiske indgreb, traumer eller andre ikke-infektiøse tilstande. 

Farmakokinetik

Passerer cornea. Den systemiske absorption er ringe. 

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Efter åbning: Kan opbevares i højst 1 måned. 

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) øjendråber, opløsning 1 mg/ml  (Paranova Danmark) 490527
5 ml
Udgået 26-08-2019

Substitution

øjendråber, opløsning 1 mg/ml
Voltaren Ophtha GSK Consumer Healthcare, Diclofenac, øjendråber, opløsning 1 mg/ml
 

Referencer

1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. 2019; , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 18. december 2018)


3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. 2019; , https://www.ema.europa.eu/en/medicines/field_ema_web_categories%253Aname_field/Human/ema_group_types/ema_medicine (Lokaliseret 18. december 2018)

 
 

Revisionsdato

2019-09-03. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. december 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...