Olanzapin "Orion"

Tabletter. 1 tablet indeholder 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg, 10 mg eller 15 mg. 

Smeltetabletter. 1 smeltetablet indeholder 15 mg eller 20 mg. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt. 

Skizofreni 

Initialt. 5-10 mg 1 gang dgl., fortrinsvis ved sengetid. Især ældre og unge med debuterende psykoser samt patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion bør begynde med 5 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 5-20 mg dgl. Det kan dog, i særlige tilfælde, være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis op til højst 40 mg i døgnet. 

Mani 

Initialt som monoterapi 15 mg en gang dgl., i kombination med lithium eller valproat 10 mg dgl. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis gradvist op til højst 40 mg i døgnet. 

Forebyggende mod bipolar episode 

Initialt 10 mg 1 x dgl. Ved forebyggende behandling i forlængelse af olanzapinbehandling af en manisk episode fortsættes med samme dosis. 

Bemærk: 

• Seponering bør ske gradvis.
• Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende erfaring.
• Smeltetabletterne lægges oven på tungen eller opslæmmes i væske.

• Patienter med risiko for snævervinklet glaukom.
• Smeltetabletter indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin, må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings sygdom).

• Hos ældre med demens er der set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
• QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
• På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes eller diabetesdisposition. Faste-glucose og triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver, ligesom BMI og taljeomfang bør måles og følges.
• Forsigtighed ved Parkinsons sygdom, tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel, nedsat leverfunktion og ved lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal.
• Desuden forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
• Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
• Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer.

• Carbamazepin og rygning kan øge metaboliseringen af olanzapin gennem induktion af CYP1A2. Fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af olanzapin via hæmning af CYP1A2.
• Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
• Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32%.
• Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner undgås (mulig risiko for respirationsdepression).

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Flourquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika. 

Baggrund: 

Der er data for knap 1100 eksponerede graviditeter, heraf størstedelen i første trimester, uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. 

Se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Til FDA har der for perioden 1969-2008 været indberettet ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer fra i alt 69 nyfødte, hvor mødrene har været i behandling med antipsykotika under tredje trimester af graviditeten. Der har været beskrevet agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser i varierende sværhedsgrad og varighed. 

I de fleste tilfælde var der mange andre faktorer (præmaturitet, obstetriske og perinatale komplikationer, andre lægemidler med kendt risiko for abstinenssymptomer) involveret, og kausaliteten er dårligt belyst. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2%. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages, at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Olanzapin er et 2. generations antipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Biotilgængelighed ca. 60%.
• Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 5-8 timer.
• Metaboliseres i leveren via CYP1A2 og CYP2D6 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 30 timer.
• Steady state af olanzapin indtræder efter ca. 1 uge.
• Vejledende plasmakoncentrationsområde 25-150 nanomol/l.