Rivastigmin "Mylan"

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 1,5 mg eller 3 mg rivastigmin (som hydrogentartrat). 

Voksne. 

Initialt 1,5 mg 2 gange dgl. i forbindelse med et måltid. Hvis dosis tolereres, kan den øges efter mindst to ugers (4 uger anbefales) behandling til 3 mg 2 gange dgl. og evt. yderligere med mindst to ugers intervaller til 4,5 mg 2 gange dgl. og 6 mg 2 gange dgl., som er maksimal døgndosis. 

Hvis behandlingen afbrydes mere end 3 dage, skal behandlingen genoptages med 1,5 mg 2 gange dgl. 

Bemærk: 

• Kapslerne skal synkes hele.
• Patienten bør som hovedregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen.

Overfølsomhed over for andre carbamatderivater som fx carisoprodol, neostigmin, physostigmin og pyridostigmin. 

• Forsigtighed ved ulcussygdomme, stærkt nedsat leverfunktion (manglende erfaring), astma, kronisk obstruktiv lungesygdom og epilepsi.
• Patienter med syg sinusknudesyndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet, fx sino-atrialt eller atrio-ventrikulært blok, bør observeres nøje.
• Forsigtighed ved risikofaktorer for udvikling af torsades de pointes (fx nyligt hjerteinfarkt, bradyarytmier, øget risiko for hypokaliæmi, samtidig brug af QT-interval-forlængende midler).
• Bør ikke anvendes ved urinvejsobstruktion.
• Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling).
• Ved evt. skift fra transdermal behandling til oral behandling pga. kontaktdermatitis, skal der først foretages allergitest.

• Rivastigmin kan forstærke virkningen af depolariserende muskelrelaksantia.
• På grund af de farmakodynamiske virkninger bør rivastigmin ikke gives samtidig med andre lægemidler med kolinerg virkning.
• Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin.
• Forsigtighed ved kombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt ved kombination med midler, der kan forlænge QTc-intervallet (se Antiarytmika).

Kolinergt toksidrom.  

Behandling: Massiv overdosering kan behandles med atropin, evt. gentaget afhængig af effekt. 

Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2% samtidig med injektion af atropin. 

Specifik og pseudoirreversibel hæmmer af acetyl- og butyrylkolinesterase. Virker overvejende centralt. Forbedrer kognitive funktioner og patientens samlede (globale) funktion. Forhindrer ikke sygdomsprogressionen, men forsinker symptomudviklingen. 

Kolinesterasehæmningen varer ca. 9 timer. 

• Metaboliseres hurtigt og fuldstændigt til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 1 time.
• Oral administration. Biotilgængelighed ca. 35% (fastende) og øges med ca. 30% ved samtidig fødeindtagelse. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
• Transdermal administration. Maksimal plasmakoncentration efter 10-16 timer med efterfølgende langsomt fald over den resterende 24-timers behandlingsperiode.

Kapsler samt depotplastre 4,6 mg/24 timer og 9,5 mg/24 timer: Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geriatri. 

Depotplastre 13,3 mg/24 timer: Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geriatri, og hvor behandling med oral kolinesterasehæmmer ikke er mulig. 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".