Bupremyl

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 5 mikrogram/time, 10 mikrogram/time eller 20 mikrogram/time buprenorphin over 7 dage. 

Voksne. Initialt 5 mikrogram/time. Plastret skiftes hver 7. døgn. Dosis bør tidligst justeres efter 3 dage, når den maksimale effekt af en dosis er opnået. Konvertering til og fra andre opioider bør foregå gradvis. 

Skift mellem opioider kan beregnes her: 

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Bemærk: 

• Depotplastret må ikke klippes over.
• Der bør skiftes applikationssted fra gang til gang.

• Svær respirationsinsufficiens
• Opioidafhængighed
• Myasthenia gravis
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller behandling med MAO-hæmmere inden for de seneste 14 dage.

• Respirationsinsufficiens
• Stærkt nedsat leverfunktion
• Alkoholforgiftning og ved bevidsthedssvækkelse
• Se endvidere Rene agonister
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
• Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Ved kortere tids behandling aftrappes i praksis med 5-10 mg hver eller hver anden dag. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).

• Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere ses excitation, hyperpyreksi, kramper og hyper- eller hypotension
• Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes
• Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.

Baggrund: Der er data for ca. 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Sidst i graviditeten kan høje doser, selv i en kort periode, medføre respirationshæmning hos nyfødte. Hos nyfødte af opioidmisbrugere i afvænningsbehandling er hyppigheden og sværhedsgraden af respirationsdepression og abstinenssymptomer mindre ved buprenorphin- end ved methadonbehandling. For at undgå respirationsdepression bør opioider generelt undgås de sidste 2 uger før forventet fødsel. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2,2%, hvilket normalt er betryggende lavt. Anvendt i opioidafvænning har der ikke været meddelelser om bivirkninger hos barnet. 

Anvendelse af buprenorphin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Partiel opioidagonist/-antagonist, som binder sig til μ- og қ-opioidreceptorerne i CNS. Virkningen ved opioid-vedligeholdelsesbehandling skyldes buprenorphins langsomme reversible binding til μ-receptorerne. 

• Når plastret anbringes på et tørt, hårfrit sted på huden, fx på overkroppen eller overarmen, optages buprenorphin gennem huden.
• Biotilgængelighed ca. 15%.
• Maksimal analgetisk virkning indtræder efter ca. 3 døgn.
• Steady state-plasmakoncentration i løbet af 7 dage.
• Passerer blod-hjernebarrieren.
• Metaboliseres i leveren.
• Udskilles væsentligst med galden som glucuronid.
• Enterohepatisk cirkulation forekommer.
• Plasmakoncentrationen er halveret 10-24 timer efter fjernelse af plastret.

• Absorptionsareal:
  
  • 5 mikrogram/time: 6,25 cm²
  • 10 mikrogram/time: 12,5 cm²
  • 20 mikrogram/time: 25 cm²
• Plastrets yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
• Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.

Depotplastre 5 mikrogram/time og 10 mikrogram/time 

• Klausuleret tilskud til patienter med opioidkrævende kroniske smerter, hvor behandling med orale smertestillende lægemidler med generelt tilskud ikke er mulig.
• For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".

Depotplastre 20 mikrogram/time 

• Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes, forudsat følgende er opfyldt og fremgår af ansøgningen:
  
  • Patientens diagnose.
  • Kort beskrivelse af patientens behov for længerevarende behandling med stærke opioider i lyset af misbrugsrisikoen.
  • Beskrivelse af tidligere behandlingsforsøg med relevante smertestillende lægemidler, herunder behandlingsvarighed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser.
  • Beskrivelse af, hvorfor patienten ikke kan behandles med orale depotformuleringer af stærke opioider.
  • Der skal som hovedregel have været forsøgt behandling med depotformuleringer af morfin og oxycodon og fentanyl depotplaster i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva, gabapentin og pregabalin.

Der skal som udgangspunkt være set effekt af det ansøgte lægemiddel.