Permethrin "2care4"

P03AC04
 
 
Kontaktgift til behandling af lus og scabies. Mindre virksomt mod fladlus (morpioner).

Anvendelsesområder

  • Scabies
  • Kropslus (Pediculus corporis)
  • Mindre virksomt mod fladlus (morpioner), men ved udbredt infestation hos stærkt behårede personer kan creme 5% anvendes som ved scabies.

Dispenseringsform

Creme 5%. 1 g indeholder 50 mg permethrin. 

Doseringsforslag

Scabies 

  • Cremen påsmøres efter forudgående bad. Huden skal være tør og afkølet, før behandling indledes.
  • Cremen påsmøres kroppen og ekstremiteterne fra kæberanden og nedefter i et tyndt lag. Cremen indgnides omhyggeligt, især ved fingre, tæer, under arme, i navle og genitalregionen.
  • En tube rækker til behandling af en voksen person.
  • Cremen skal blive siddende i 8-12 timer, hvorefter den vaskes af med varmt vand og sæbe, og patienten tager rent tøj på.
  • Behandlingen gennemføres bedst om aftenen med afvaskning næste morgen.
  • Behandlingen kan gentages, dog tidligst efter 1 uge.
  • Patienten bør kontrolleres 2-3 uger efter sidste behandling.
  • Ved behandling af børn < 2 år skal ansigt og hårbund også behandles (partiet omkring øjne og mund dog undtaget).

 

Bemærk: 

  • Øvrige medlemmer af husstanden bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation.
  • Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling.

 

Kropslus 

  • Permethrincreme kan anvendes som anbefalet ved behandling af scabies.
  • Tøjet renses kemisk eller varmebehandles ved 60-100°C i 30 min. i en ovn eller tørretumbler.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.  


Se endvidere

Farmakodynamik

Permethrin er en hurtigtvirkende kontaktgift over for såvel lus og æg som fnatmider og æg.

Farmakokinetik

  • Mindre end 2% absorberes gennem huden.
  • Det absorberede metaboliseres hurtigt til inaktive metabolitter, som udskilles gennem nyrerne.
  • Permethrin nedbrydes i miljøet.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer


Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(HF) creme 5%  (2care4) 036701
30 g
ikke fast pris
(HF) creme 5%  (2care4) 574579
30 g
Udgået 2017-08-28 00:00:00

Substitution

creme 5%
Nix ACO, Permethrin, creme 5%
 
 
 

Revisionsdato

2017-10-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 6. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...