Absorptionsfraktion og biotilgængelighed

Revideret: 21.03.2016
Jette Jacobsen (Forfatter),

Absorption finder sted fra et ekstravaskulært applikationssted (fx hud, slimhinder) eller fra et subkutant eller intramuskulært administrationssted til det systemiske kredsløb.
I medicin.dk er der for en del præparater angivet arealet under plasmakoncentrations-tidskurven (AUC), der udtrykker mængden af lægemiddelstof i plasma over tid efter administration af et lægemiddel, som er beregnet til systemisk virkning. Endvidere er der angivet lægemiddelstoffets maksimale plasmakoncentration (Cmax) og den omtrentlige tid, der går, fra lægemidlet administreres, til der opnås maksimal plasmakoncentration af lægemiddelstoffet (Tmax). 


Biotilgængeligheden for et lægemiddelstof, fx en oral formulering, beregnes ved at bestemme det procentvise forhold mellem dosiskorrigerede AUC efter oral administration med det dosiskorrigerede AUC for lægemiddelstoffet indgivet intravenøst i form af en opløsning. Biotilgængeligheden er således absorptionsfraktionen Fa omregnet til procent.

Fa = (AUCx/dosisx)/(AUCiv/dosisiv)

Ved intravaskulær administration opnås Fa = 1 (100% biotilgængelighed), mens Fa ved ekstravaskulær administration kan antage værdier mellem 0-1 (0-100% biotilgængelighed). 


Nogle lægemiddelstoffer er labile over for hydrolyse og enzymatisk omdannelse på applikationsstedet (fx hud, slimhinder) eller i mave-tarmsaften, dvs. at det ikke er den hele indgivne dosis, som vil være til rådighed for absorption.
Et lægemiddelstof, som absorberes fuldstændigt fra tarmen efter oral indtagelse, kan have en biotilgængelighed på 0% i plasma pga. ekstensiv metabolisme i tarmepitelet og/eller i leveren (førstepassage-metabolisme). Førstepassage-metabolismen i leveren kan for visse lægemiddelstoffers vedkommende (bl.a. testosteron og glycerylnitrat) være næsten 100%, således at oral administration er uanvendelig. Lægemiddelstoffet må i stedet gives fx kutant eller sublingualt. Rektal administration kan være forbundet med mindre udtalt førstepassage-metabolisme end oral indgift. Til gengæld er absorptionsarealet og dermed absorptionsfraktionen ofte mindre ved rektal indgift end ved oral indgift. 


Mave-tarmkanalens fyldningsgrad og typen af føde. Almindeligvis forsinkes absorptionen, hvis præparaterne indtages på fyldt ventrikel. Især et fedtrigt måltid vil nedsætte ventrikeltømningshastigheden. For en række stoffer kan absorptionsfraktionen mindskes ved samtidig fødeindtagelse (fx ketoconazol, isoniazid og captopril). I andre tilfælde sker en hurtigere og mere fuldstændig absorption, hvis indtagelsen sker i forbindelse med et måltid (fx mebendazol, nitrofurantoin og phenytoin). 

Gå til toppen af siden...