Distribution

Revideret: 21.03.2016
Jette Jacobsen (Forfatter),

Efter absorption sker den primære fordeling via blodbanen, og den hastighed, hvormed lægemiddelstoffet når de forskellige organer, afhænger derfor primært af vaskulariseringen og blodgennemstrømningshastigheden. De fleste lægemiddelstoffer bindes i varierende grad til plasmaproteiner - kun den ubundne fraktion er tilgængelig for distributionen. Nogle stoffer optages og bindes i særlig høj grad i perifere væv, hvorved plasmakoncentrationen bliver forholdsvis ringe. Det gælder bl.a. en række opioider, antipsykotika og antidepressiva. 

 

Det tilsyneladende fordelingsvolumen Vd 

Det tilsyneladende fordelingsvolumen, Vd, er pr. definition en proportionalitetsfaktor:

Kroppens systemiske totalindhold af lægemiddelstof = Vd x plasmakoncentration

Det er vigtigt at forstå, at et fordelingsvolumen ikke repræsenterer et "rum" i organismen, som fx plasmavolumen, ekstracellulærvæsken, total kropsvand etc. Fordelingsvolumen har ikke nogen god fysiologisk analogi, men er i praksis et udtryk for, i hvor høj grad et lægemiddelstof befinder sig andre steder end i plasma. I nogle tilfælde giver det fysiologisk mening at foretage en association mellem fordelingsvolumen for et lægemiddelstof og fx plasmavolumen. I mange tilfælde vil de beregnede fordelingsvolumina være væsentligt større (fx 6.000 l) end kropsvolumen, og her er der ingen fysiologisk analogi, som giver mening.
Vd indgår i visse farmakokinetiske formler til beregning af bl.a. steady state-plasmakoncentration. 

Gå til toppen af siden...