Kommunikation og elektroniske medicinmoduler

Revideret: 04.01.2017

Flere undersøgelser viser en stor grad af uoverensstemmelse mellem egen læge, patient og sygehus med hensyn til patientens medicinstatus. Uoverensstemmelser og usikkerhed vedrørende medicinering kan medføre utilsigtede hændelser typisk i form af dobbeltmedicinering eller helt manglende medicin.
På sygehusene har enstrengede medicinordinations- og administrationssystemer reduceret, men ikke elimineret antallet af medicineringsfejl. For at forbedre kommunikationen mellem alle involverede behandlere både i primær- og sekundærsektoren og patienten er det fælles elektroniske medicinkort (FMK) indført over de seneste år. Formålet med FMK er, at praktiserende læger og hospitalslæger altid har adgang til at se og opdatere en fælles medicinliste. Patienten kan også selv tilgå FMK. 

De fleste lægesystemer har indarbejdet FMK i eget system - men kortet har også en direkte online version: FMK-online, hvorfra man også kan generere recepter. 

Læs mere om FMK på fmk-online.dk.   

  

Elektroniske medicinmoduler 

Et elektronisk medicinmodul (EPM) som en del af den elektroniske patientjournal kan understøtte den kliniske proces vedr. medicinering - og befordre en yderligere kvalitetsforbedring af medicinhåndteringen både i akutte og planlagte patientforløb. Tilgangen skal være let, systemet hurtigt og dokumentationen simpel. Anvendelsen af standardordinationer af de almindeligt anvendte lægemidler og regimer bestående af samlinger af ordinationer i relation til diagnoser og procedurer kan understøtte koordineret, korrekt og evidensbaseret behandling. En automatisk kobling til relevante patientdata, kontinuationer og laboratorietal kan skabe en bedre sammenhæng i dokumentationen af behandlingen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens grundstruktur for den kliniske proces, G-EPJ. 

  

Simple systemer er vist at kunne stoppe fejlagtige ordinationer og medicineringsfejl og at reducere indlæggelsestid og medicinudgifter.
Der er i Dansk Patientsikkerhedsdatabase rapporteret en lang række problemer med de elektroniske medicinmoduler på sygehusene. 

Flere problemer går igen i Sundhedsstyrelsens temarapport om medicineringsfejl  og i rapporter fra forskellige steder i Danmark (1513, 1514, 1515, 1517)

Det drejer sig fx om problemer med brug af specialskemaer til fx insulin, AK-behandling og intravenøs medicin. Da medicinen kan registreres to steder, kan der opstå fejl, hvis medicinen registreres det forkerte sted.
Sundhedsstyrelsen anbefaler i temarapporten, at man begrænser brugen af specialskemaer. 

 

Referencer

878. Sundhedsstyrelsen. Temarapport 2005: Medicinering. 2005; , http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2005/KOT/Temarapp_2005/Medicinering.pdf (Lokaliseret 2. juni 2016)
1513. Mabeck H. Elektronisk medicinering i klinisk praksis (Ph.d. afhandling), DSI rapport 2009.05. 2009; , http://www.kora.dk/media/763509/dsi-1970-rapport.pdf (Lokaliseret 2. juni 2016)
1514. Isaksen D, Svensmark G. Når EPM møder klinisk praksis: klinikernes anvendelse af et elektronisk medicinmodul i et socioteknisk perspektiv, Aalborg Universitet. 2008; , http://projekter.aau.dk/projekter/da/studentthesis/naar-epm-moeder-klinisk-praksis(8485e68e-a3df-42ef-a7a7-104891e35583).html (Lokaliseret 2. juni 2016)
1515. Krontoft M, Pedersen IL, Lomholt LL. Kommunikationens betydning for IT-implementeringsforløb i Sundhedssektoren, Aalborg Universitet. 2008; , http://projekter.aau.dk/projekter/da/studentthesis/kommunikationens-betydning-for-itimplementeringsforloeb-i-sundhedssektoren(cd6693bb-1bda-49c4-8a3c-fd21949540fe).html (Lokaliseret 2. juni 2016)
1517. Pedersen I, Engel C, Rørmann D, Kristensen MB. Patientsikkerhed og elektronisk patientmedicinering, Region Syddanmark. 2008; , http://www.centerforkvalitet.dk/wm323813 (Lokaliseret 2. juni 2016)
Gå til toppen af siden...