|
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Hestekastanjefrø
Revideret: 03.11.2011 Består af tørrede frø af Aesculus hippocastanum. Hestekastanjefrø er afprøvet i en række randomiserede undersøgelser over for placebo og anden aktiv behandling (hydroxyethylrutosider) ved kronisk venøs insufficiens. I disse undersøgelser reducerede hestekastanjefrø læg- og ankelomkreds og de subjektive symptomer (smerter, kløe, træthedsfølelse og spænding) signifikant bedre end placebo og af samme størrelsesorden som anden aktiv behandling (herunder også kompressionsbehandling).
Den aktive komponent menes at være aescin, som er et triterpensaponin, der i in vitro-undersøgelser kan nedsætte aktiviteten af enzymerne elastase og hyaluronidase. Begge enzymer medvirker til at nedbryde proteoglykaner i kapillærendotelet og i ekstravaskulær matrix med øget væskeudsivning og væskeophobning til følge.
Effektiv oral dosis er 600-900 mg standardiseret ekstrakt svarende til 100-150 mg aescin dgl. fordelt på 2 doser. Hos < 1% ses bivirkninger i form af mave-tarmgener, svimmelhed, hovedpine og kløe. Forfattere/Referenter
» Lars Ovesen (Forfatter)
|