Valerianerod, baldrianrod

Revideret: 07.04.2016

Indledning 

Består af tørrede rødder og rhizomer af Valeriana officinalis. Det er usikkert, hvilke af de mange indholdsstoffer i valerianerod, der er virksomme. Virkningsmekanismen er ligeledes usikker, men den kan skyldes et øget indhold eller en øget virkning af γ-aminosmørsyre i CNS.  

 

Nogle af de registrerede produkter er kombinationspræparater med citronmelisse (Melissa officinalis) og/eller humlekopper (Humulus lupulus). 

 

Anvendelse 

Naturlægemiddel til lindring af uro og søvnbesvær. 

 

Evidens for virkning 

Der er utilstrækkelig evidens for effekt. 

Den seneste metaanalyse omfattende 18 kontrollerede undersøgelser har ikke vist sikker effekt på søvnkvalitet eller indsovningstid ved indtagelse af valerianerod sammenlignet med placebo (2150). De inkluderede undersøgelser var dog små, generelt af dårlig kvalitet og vanskeligt sammenlignelige (forskellige doser og mangel på standardiserede målemetoder og diagnostiske kriterier). 

 

Der er ikke evidens for, at citronmelisse eller humlekopper har sedativ effekt. 

 

Bivirkninger
Bivirkninger er sjældne, hyppigst diarré. Der er rapporteret om hepatotoksiske reaktioner i forbindelse med indtagelse af droger, der indeholder valeriane, og i store doser kan drogen give hjertefunktionsforstyrrelser. In vitro-undersøgelser har vist cytotoksicitet, hvorfor valeriane må frarådes under graviditet og amning. Der er ikke påvist "hangover" ved brug af roden. 

 

Bloddonor 

Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager valerianerod i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.  

 

Yderligere information 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler

Referencer

2150. Fernandez-San-Martin MI, Masa-Font R, Palacios-Soler L et al. Effectiveness of valerian on insomnia: A meta-analysis of placebo-controlled randomized trials. Sleep Med. 2010; 11:505-11, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20347389 (Lokaliseret 2. juni 2016)

 
Gå til toppen af siden...