Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin

Revideret: 09.11.2016

Baggrund

Bloddonors indtagelse af medicin (lægemiddel) medfører en risiko for, at recipienten (den som modtager blodtransfusion) udsættes for bivirkninger og uønskede lægemiddelvirkninger. Denne vejledning beskriver de lægemiddelbetingede donorkarantæner, der i pro.medicin.dk for hvert lægemiddel findes anført under punktet 'Bloddonor'.  

 

Kriterier for karantæne 

Kriterierne for donorkarantæner er i overvejende omfang fastlagt i henhold til et givet lægemiddels omsætning i kroppen (farmakokinetik) og i mindre omfang til lægemidlets virkemåde (farmakodynamik). For de fleste lægemidler er det vurderet, at videregivelse af < 1% af et lægemiddels anbefalede døgndosis er uden klinisk betydning for recipienten. For lægemidler, hvor der er risiko for en allergisk reaktion (typisk antibiotika), er denne grænse væsentligt lavere (< 1:1.000.000 af døgndosis). Disse vurderingsprincipper betyder, at anvendelse af næsten alle typer lægemidler, som inhaleres, dryppes i øjne eller ører eller påføres huden, ikke i sig selv medfører, at donor tildeles karantæne.  

 

Tappeuegnet donor 

Der er ikke foretaget en systematisk vurdering af, om indtagelse af et lægemiddel peger på, at donor har en sygdom, der gør vedkommende tappeuegnet (enten som følge af risiko for donor ved tapning, eller risiko for recipienten ved transfusion). Undtagelser herfra er lægemidler inden for områderne hjerte- og kredsløbssygdomme, sygdomme i blod og bloddannende organer, sygdomme i CNS og kræftsygdomme. De anførte karantæner afspejler, at brug af lægemidler fra disse lægemiddelgrupper normalt vil medføre, at donor er tappeuegnet som følge af den tilgrundliggende sygdom. 

 

Plasmaferese 

For enkelte præparater vil der karantænemæssigt skelnes mellem, om donor skal have tappet fuldblod/plasma til patientbehandling eller tappes for plasma til fraktionering (plasmaferese). Den praktiske konsekvens af dette er, at en donor i visse tilfælde ikke vil have karantæne for tapning af plasma til fraktionering, men vil have det for tapning af fuldblod/plasma til patientbehandling.

Karantænetekster
De enkelte lægemidler er under punktet 'Bloddonor', rubriceret med en af følgende betegnelser: 

  • Må tappes - angiver, at donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat.
  • Må ikke tappes (karantæneforhold) - angiver, at donor ikke kan tappes. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne (efter indtagelse af den seneste dosis af lægemidlet) eller beskriver eventuelle andre forholdsregler.
  • Ingen karantæne ved donation af plasma til fraktionering - angiver, at donor kan plasmafereres, hvis det tappede plasma alene anvendes til fraktionering i industrien.

 

Eksempler: 

  • Må ikke tappes (4 uger): Donor kan tappes 4 uger efter seneste dosis.
  • Må ikke tappes (udmeldes): Donor kan ikke tappes og skal pga. tilgrundliggende sygdom eller tilstand med stor sandsynlighed udmeldes. Såfremt en læge vurderer, at der foreligger ekstraordinære forhold vedrørende den tilgrundliggende sygdom, kan donor tappes. Længden af en evt. karantæne i disse situationer afgøres af den pågældende læge.
  • Obs. indikation: Angiver, at lægemidlet i sig selv ikke udelukker tapning, men at bagvedliggende sygdom kan medføre, at donor er tappeuegnet. Det bør derfor klarlægges, hvorfor donor behandles med det pågældende lægemiddel.

Naturlægemidler, kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater 

Ved naturlægemidler og kosttilskud forstås præparater, der er fremstillet eller udvundet af mineraler, dyr eller planter, og som typisk indeholder aktive indholdsstoffer i koncentrationer, som svarer til det, der findes i naturlige produkter. Bliver præparatet (i reklamer eller på emballage) anbefalet til behandling eller forebyggelse af sygdomme, kaldes det et naturlægemiddel og skal være registreret af Lægemiddelstyrelsen. Sælges det uregistreret, og dermed uden anbefaling til behandling eller forebyggelse af sygdom, er det et kosttilskud. Antioxidanter, fiskeolier m.m. tilhører ingen af de to grupper, men kaldes stærke vitamin- eller mineralpræparater. 

Donor må gerne tappes, hvis naturlægemidlet/kosttilskuddet/vitamin- eller mineralpræparatet indtages i doser og med en hyppighed, som er lig med eller mindre end det, der er foreskrevet på pakningen. En undtagelse er naturmedicin, som indeholder pilebark og som kan have blodfortyndende effekt. Her er der et døgns karantæne, før du må tappes.  

 

Dopingmidler 

Herved forstås ikke-lægeordinerede lægemidler eller andre præparater, der indtages med det formål at øge personens fysiske præstationer, typisk inden for konkurrencesport. Kendte lægemidler følger de almindelige karantæneregler. Kan det anvendte stof ikke identificeres (fx købt i udlandet, eller donor kender ikke navnet), kan donor gives 1 års karantæne fra seneste indtagelse. I gentagelsestilfælde udmeldes donor. Er stoffet indtaget ved i.m. eller i.v. injektion, skal donor udmeldes.

Narkotika 

Herved forstås ikke-godkendte eller ikke-lægeordinerede lægemidler, der indtages for at opnå en rusvirkning. 

Har donor indtaget narkotika ved i.m. eller i.v. injektion, skal donor udmeldes.
Har donor røget eller indtaget hash eller marihuana gives i enkeltstående tilfælde 1 døgns karantæne. Ved kronisk misbrug kan donor tappes 1 måned efter misbrugets ophør. Ved snifning af narkotika (amfetamin, kokain eller heroin) gives donor 4 måneders karantæne.
Har donor et fast forbrug (misbrug) af narkotika, udmeldes vedkommende. 

Vurdering af præparat og indikation (særlige tilfælde)

Det er ikke muligt at opstille kriterier, som omfatter alle lægemiddelkombinationer og alle donorforhold. Dels registreres der løbende nye lægemidler, dels er der ikke altid en regelret sammenhæng mellem donors helbredstilstand og donors brug af lægemiddel.
For at muliggøre en ensartet vurdering af disse undtagelsestilfælde følger nedenfor et sæt retningslinjer, som kan ligge til grund for den lægelige vurdering og estimering af en evt. karantæneperiode. 

  • Fastslå om donor er rask og i øvrigt tappeegnet i henhold til helbredskriterierne, der er anført i kap. 15 i den seneste udgave af Transfusionsmedicinske standarder fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi.
  • Ved opslag på pro.medicin.dk konstateres det, om lægemidlet indtages i en rimelig dosering i forhold til anbefalet døgndosis.
  • Under punktet 'Farmakokinetik' findes de oplysninger, som kan ligge til grund for beregning af karantæneperiodens længde (tid til maksimal plasmakoncentration, fordelingsvolumen, plasmahalveringstid).
  • Karantæneperiodens længde udregnes (se nedenfor). Denne og de for donor særlige forhold bør registreres i blodbankens journal-system.

Estimering af karantæneperiode

Da det tilstræbes at videreføre maksimalt 1% af en døgndosis af lægemidlet med en tappet portion (ca. 0,5 l) fuldblod, er det i praksis nok at sikre sig, at lægemidlets koncentration er faldet til under 10% af udgangspunktet. Dette opnås med en rimelig sikkerhedsmargin ved at sætte karantæneperioden til 5 halveringstider. Dermed er der i de fleste tilfælde tillige taget højde for tid til absorption af lægemidlet. 

For antibiotika og lægemidler, hvor der er kendskab til, at det kan udløse alvorlige allergiske reaktioner, skal lægemidlets koncentration svare til, at der med en tappet portion videreføres under 1/1.000.000 af en døgndosis. Dette svarer til en karantæneperiode på 17 halveringstider.

Vacciner 

På pro.medicin.dk er der ikke angivet karantæneperioder for vacciner. Disse fremgår i oversigtsform af kap. 15 i Transfusionsmedicinske standarder

Transfusionsmedicinske Standarder

Denne version af teksten er ajourført med Transfusionsmedicinske Standarder version 4.0 (2016). Standarderne kan downloades og udskrives fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi: Transfusionsmedicinske standarder

Rettelser og forslag til ændringer

Forslag eller spørgsmål til karantæneforhold kan sendes til ulrik.sprogoe@rsyd.dk med overskriften: Bloddonortekst. 

Gå til toppen af siden...