Læs mere

Vejledning i brug af antibiotika
Antibiotikavejledning - generelt
Graviditet - valg af antibiotika
Amning - valg af antibiotika
Sepsis
Bakteriel sepsis
Candida sepsis med kendt ætiologi
Hjerte
Endocarditis på native klapper
Klapprotese endocarditis
Endocarditisbehandling ved kendt bakteriologisk ætiologi
Profylakse mod endocarditis
Centralnervesystemet
Meningitis (akut bakteriel)
Profylakse ved meningokoksygdom
Neuroborreliose
Cerebral absces
Øjne
Purulent conjunctivitis
Gonoroisk øjeninfektion hos nyfødte
Chlamydia øjeninfektion hos nyfødte
Luftveje
Akut otitis media hos børn
Akut tonsillitis
Akut rhinosinuitis
Akut bronchitis
Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom
Epiglottitis acuta
Pneumoni
Antibiotisk behandling af pneumoni ved kendt ætiologi
Aspirationspneumoni
Invasiv aspergillose
Mave-tarmkanal
Helicobacter pylori
Gastroenteritis acuta
Intraabdominal infektion (kompliceret cholecystitis, cholangitis, kompliceret diverticulitis, spontan bakteriel peritonitis)
Intraabdominal kirurgisk infektion (perforeret hulorgan, fækal peritonitis, absces)
Antibiotika-associeret diarré (Clostridium difficile infektion)
Urogenitalsystemet
Akut ukompliceret cystitis
Kompliceret cystitis
Urinvejsinfektion hos kateterbærere
Akut pyelonefritis
Akut pyelonefritis/urosepsis
Bakteriel vaginose
Candida vaginitis
Trichomoniasis
Gonoré
Non-gonoroisk urethritis/cervicitis
Syfilis
Epididymitis
Salpingitis
Knogler og led
Osteomylitis acuta - purulent artritis
Hud og bløddele
Impetigo
Erysipelas
Furunkulose
Akut mastitis
Bidsår
Erythema migrans
Diabetisk fodsår
Ulcus cruris
Paranychion/Panaritum
Nekrotiserende fasciitis

Antibiotikavejledning - generelt

Revideret: 24.09.2018

For at give et bedre overblik er vejledningen inddelt i de infektioner, der typisk ses i praksis, og de, der typisk ses på sygehus.  

 

Formålet med vejledningen er først og fremmest at opstille retningslinjer for den initiale antibiotiske behandling, før mikrobiologisk diagnostik og følsomhedsbestemmelse foreligger. Resultatet af de mikrobiologiske undersøgelser er vejledende for den fortsatte antibiotiske behandling. 

Rationel anvendelse af antibiotika forudsætter, at lægen har en begrundet mistanke om, at patientens tilstand skyldes en bakteriel infektion. Undertiden er det kliniske billede tilstrækkeligt, men ofte er der behov for, at mistanken styrkes gennem fx mikrobiologisk diagnostik eller måling af inflammationsparametre. 

 

Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen. 

Mikrobiologisk diagnostik

Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra det kliniske billede, evt. understøttet af måling af CRP, påvisning af hæmolytiske streptokokker gruppe A i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin udført i lægepraksis. De klinisk mikrobiologiske afdelinger yder også mikrobiologisk diagnostik til almen praksis, og laboratoriernes øgede anvendelse af molekylærbiologiske tests med korte svartider giver også almen praksis større mulighed for at kvalificere diagnosen. 

 

På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer).  

Antibiotikaresistensproblemer

I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler.  

 

Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner og quinoloner vist at fremme forekomsten af fx Clostridium difficile og ESBL-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-lactamantibiotika og ofte også over for quinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har i en nyligt udsendt vejledning til landets læger specifikt sat begrænsninger på anvendelse af cefalosporiner, carbapenemer og quinoloner (se afsnittene om carbapenemer, cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika).  

 

Almen praksis står for ca. 75% af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af "vent og se-recepter" i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika uden, at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. "Vent og se - recepten" kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis.  

Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD)

Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik

Dosering og administration

Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik. Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Den totale dosis bør ikke være højere end voksendosis. Beregnet børnedosis hos andet end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. 

Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI>25)

Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos normalvægtige. 

 

Beregn BMI her: Beregning af Body Mass Index (BMI) 

 

Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne af idealvægten (IBW) :  

 

IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm  

IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm  

 

Beregn IBW her: Beregning af ideel kropsvægt (IBW) 

 

Beregn ABW her: Beregning af korrigeret kropsvægt (ABW) 

 

For β-lactamer og glykopeptider: 

ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). 

For aminoglykosider:  

ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). 

 

For fluorquinoloner og azoler: 

ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW).  

 

Dosis gives svarende til udregnet ABW.  

ABW  

Dosis  

Fx Ampicillin  

Fx Piperacillin/tazobactam*  

50-80 kg 

normal dosering 

2 g i.v. x 4 

4 g/0,5 g i.v. x 3 

80-100 kg 

125 % af normal dosering 

2,5 g i.v. x 4 

4 g/0,5 g i v. x 4 

100-120 kg 

150 % af normal dosering 

3 g i.v. x 4 

6 g/0,75 g i.v. x 3 

>120 kg 

200 % af normal dosering 

4 g i.v. x 4 

6 g/0,75 g i.v. x 4 

* Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. 

Eksempel:  

En mand med højde på 187 cm har idealvægt (IBW) på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-lactamer:  

 

ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg 

 

Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. 

 

Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol og linezolid. 

 

For aminoglykosider og vancomycin anbefales serum-koncentrationsmåling. Serum-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. 


Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. 


Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-lactam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim, hvor biotilgængeligheden er lav. 

 

Lokal anvendelse bruges ved øjeninfektioner og visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor.  

Specielt for makrolidpræparater

Makrolider, især clarithromycin, kan give anledning til en række klinisk betydende interaktioner. 

Se omtalen i de enkelte præparatbeskrivelser. 

Studier, som har undersøgt risikoen for hjertebivirkninger under behandling med clarithromycin eller i en kort periode efter ophør af clarithromycin (korttidseffekten), viser samlet set, at der er en lille øget risiko for hjertedød og blodprop i hjertet. Risikoen skal afvejes over for clarithromycins gunstige effekt på alvorlige og potentielt livstruende infektioner.  

Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Som alternativ ved oral behandling kan anvendes roxithromycin. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men den lange udskillelsestid bevirker mere resistensudvikling end for de øvrige makrolider. På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin fravælges, hvor der er klinisk mistanke om sepsis.  

Behandlingens varighed

I antibiotikavejledningen er kun angivet behandlingsvarighed ved forholdsvis få infektioner.  

Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil patienten er klinisk rask, men klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte.  

Særligt om antibiotisk behandling af børn

Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. 

Generelt gælder der, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. 

Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår.  

Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. 

Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere end den angivne voksendosis. 

Se endvidere Børn.  

Vurderingsværktøjer til voksne

Pneumoni 

CURB-65 score

Risikovurdering af patienter i forhold til CURB-65 score-systemet. 

 

CURB-65 score  

Point  

Confusion 

Uræmi (carbamid ≥ 7 mmol/l) 

Respirationsfrekvens > 30/min. 

Blodtryk (diastolisk < 60 mmHg eller systolisk < 90 mm Hg) 

1  

Alder ≥ 65 år 

I almen praksis udelades carbamidmåling (CRB-65). 

Patienter med CRB-score i intervallet 2-4 bør indlægges. 

 

Glasgow Coma Scale (GCS)

Glasgow Coma Scale (GCS) til at bedømme og beskrive bevidsthedsniveauet hos patienter med hjernepåvirkning. 

Glasgow Coma Scale (GCS)  

Øjne 

Verbal 

Motorisk 

Åbnes ikke 

Ingen lyde 

Ingen bevægelser 

Åbnes som reaktion på smertestimuli 

Uforståelige lyde 

Ekstenderer ekstremiteter på smertestimuli 

Åbnes ved tiltale 

Usammenhængende tale 

Abnorm fleksion på smertestimuli 

Åbnes spontant 

Konfus og desorienteret 

Afværger 

 

Orienteret, normal samtale 

Lokaliserer smertestimuli 

 

 

Følger opfordringer 

Point for hver kolonne (Øjne/Verbal/Motorisk) adderes (dvs. en samlet score på 3-15 point). 

 

SOFA-score

Quick SOFA/qSOFA 

Til hurtig identifikation af patienter i særlig risiko for kompliceret forløb i forbindelse med en infektion kan anvendes bedside-testen qSOFA score (quick SOFA score).  

qSOFA ≥ 2 understøtter mistanken om sepsis qSOFA (Quick SOFA)  

qSOFA (Quick SOFA)  

Point  

Respirationsfrekvens ≥ 22 

Ændret bevidsthedsniveau  

(Glasgow Coma Scale ≤ 14) 

Systolisk blodtryk ≤ 100 mmHg 

For hvert parameter gives 0 point (ikke tilstede) eller 1 point (tilstede) (dvs. en samlet score på 0-3).  

 

SOFA-score til at bedømme og beskrive organpåvirkning ved sepsis 

SOFA -score  

0 point  

1 point  

2 point  

3 point  

4 point  

CNS 

Glasgow Coma Scale 

15 

13-14 

10-12 

6-9 

< 6 

Respiration
PaO2 (kPa) 

≥ 10,7* 

< 10,7* 

< 8,0* 

Respirations understøttende behandling 

Respirations understøttende behandling 

Kredsløb
Systolisk blodtryk (mm Hg) 

> 100 

≤ 100 

Vasopressor behandling 

Vasopressor behandling 

Vasopressor behandling 

Lever
Bilirubiner (mikromol/l) 

< 20 

20-32 

33-101 

102-204 

> 204 

Nyrer
Kreatinin (mikromol/l) 

< 110 

110-170 

171-299 

300-440 

> 440 

Hæmostase
Trombocytter (mia./l) 

≥ 150 

< 150 

< 100 

< 50 

< 20 

* Beregnet ud fra atmosfærisk luft. Ved O2-tilskud på over 2 l/min og sO2 under 95 % scorer patienten 2 point for respiration. 

SOFA-scoren udregnes som summen af point givet for 6 forskellige mål for organpåvirkning. SOFA-score kan derfor være 0-24 point.  

En stigning i SOFA-score på ≥ 2 fra baseline (hos sædvanligvis raske 0) understøtter mistanken om sepsis.  

Nedsat nyrefunktion

Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. 

 

Glomerulærfiltration rate, GFR:  

 

  • Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min.
  • Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min.
  • Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR < 15 ml/min.

 

Læs nærmere om GFR og kreaatininclearance under nedsat nyrefunktion

Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Antibiotikum  

Normal dosis  

Dosis pr. døgn ved let/moderat og svært nedsat nyrefunktion  

 

 

GFR 15-59 ml/min. 

 

GFR < 15 ml/min.  

Ampicillin 

2 g i.v. hver 6. time 

2 g i.v. hver 12. time 

2 g i.v. hver 24. time 

Amoxicillin 

± clavulansyre 

1,0 g/0,125 g p.o. 

hver 8. time 

1,0 g/0,125 g p.o. 

hver 12. time 

1,0 g/0,125 g p.o. 

hver 24. time 

Azithromycin 

500 mg i.v./p.o. 

hver 24. time  

Normal dosis 

Normal dosis 

Ceftazidim 

2 g i.v. hver 8. time 

2 g i.v. hver 12. time 

2 g i.v. hver 24. time 

Ceftobiprol

500 mg i.v. hver 8. time 

250-500 mg i.v. hver 12. time 

250 mg i.v. hver 12. time 

Ceftriaxon 

2 g i.v. hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Cefuroxim 

1,5 g i.v. hver 8. time 

1,5 g i.v. hver 12. time.  

1,5 g i.v. hver 24. time 

Ciprofloxacin 

400 mg i.v. 

hver 12. time 

Normal dosis  

200 mg i.v. 

hver 12. time 

500 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

250 mg p.o. 

hver 12. time 

Clarithromycin 

500 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

500 mg i.v./p.o. 

hver 24. time 

Clindamycin 

600 mg i.v./p.o. 

hver 8. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Colistimethatnatrium 

4,5 mill. IE i.v. 

hver 12. time 

3 mill. IE i.v. 

hver 12. time 

3 mill. IE i.v. 

hver 24. time 

Dicloxacillin 

1 g i.v./p.o. hver 6. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

2 g i.v. hver 6. time 

2 g i.v. hver 8. time 

2 g i.v. hver 12. time 

Doxycyclin 

100 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Ertapenem 

1-2 g i.v. hver 24. time 

500 mg i.v. hver 24. time 

250 mg i.v. hver 24. time 

Fosfomycin 

12-24 g fordelt på
2-4 doser afhængig af infektionens fokus 

6-12 g fordelt på
2-4 doser afhængig af infektionens fokus 

Ikke undersøgt 

Fusidin 

500 mg i.v./p.o. 

hver 8. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Gentamicin 

5 mg/kg i.v. 

hver 24. time 

Doseres efter serumkoncentration 

Doseres efter serumkoncentration 

Linezolid 

600 mg i.v./p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Metronidazol 

500 mg i.v./p.o. 

hver 8. time 

Normal dosis 

250 mg i.v./p.o. 

hver 8. time 

1 g rektalt 

hver 12. time 

Normal dosis 

1 g rektalt 

hver 24. time 

Meropenem 

1 g i.v. hver 8. time 

1 g i.v. hver 12. time 

1 g i.v. hver 24. time 

2 g i.v. hver 8. time 

1 g i.v. hver 8. time 

1 g i.v. hver 12. time  

Moxifloxacin 

400 mg i.v./p.o. 24. time  

Normal dosis 

Normal dosis 

Benzylpenicillin 

Phenoxymethylpenicillin 

1-2 mill. IE i.v./p.o. 

hver 6. time 

1-2 mill. IE i.v./p.o. 

hver 8. time 

1 mill. IE i.v./p.o. 

hver 12. time 

3 mill. IE i.v. 

hver 4. time 

2 mill. IE i.v. 

hver 4. time 

1 mill. IE i.v. 

hver 4. time 

5 mill. IE i.v. 

hver 6. time 

5 mill. IE i.v. 

hver 8. time 

2 mill. IE i.v. 

hver 8. time 

Piperacillin/ Tazobactam 

4,0 g/0,5 g i.v. 

hver 6-8. time  

4,0 g/0,5 g i.v. 

hver 12. time 

4,0 g/0,5 g i.v. 

hver 24. time 

Pivampicillin 

500 mg p.o. hver 8. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Rifampicin 

300 mg p.o. hver 8. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Roxithromycin 

150 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Sulfamethizol 

1 g p.o. hver 12. time. 

Normal dosis 

1 g p.o. hver 24. time 

Vancomycin 

1 g i.v. hver 12. time 

1 g i.v. hver 24. time 

Efter serumkoncentration 

Aciclovir i.v. 

(ved alvorlige infektioner som herpes encephalitis) 

10 mg/kg i.v. 

hver 8. time  

10 mg/kg i.v. 

hver 12. time 

5 mg/kg i.v. 

hver 24. time 

Valaciclovir p.o. 

1 g p.o. hver 8. time 

0,5 g p.o. hver 8. time 

0,5 g p.o. hver 24. time 

Amphotericin B (liposomal) 

3 mg/kg i.v. 

hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Amphotericin B 

0,25-1 mg/kg i.v. 

hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Anidulafungin 

100 mg i.v. hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Caspofungin 

50 mg i.v. hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Fluconazol 

400 mg i.v./p.o. 

hver 24. time 

Normal dosis 

200-400 mg i.v./p.o. 

hver 24. time 

Posaconazol p.o. 

300 mg p.o. 

hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Voriconazol 

200 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis  

Normal dosis 

200 mg i.v. 

hver 14. time 

Bør ikke anvendes i.v. 

Bør ikke anvendes i.v. 

* Ceftobiprol: Se yderligere information i præparatbeskrivelsen

Ved let-moderat nedsat nyrefunktion (GFR 50-90 ml/min.) anvendes normal dosis. Gentamicin doseres efter serumkoncentration. 

 

Nedsat leverfunktion og yderligere information ved nedsat nyrefunktion 

Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik og de enkelte præparatbeskrivelser.  

Antibiotika virker ikke altid!

Effekten af antibiotika vil ofte vise sig inden for det første døgn, men effekten kan indtræde op til 3 døgn senere. 

 

Hvis der ikke har været klinisk effekt inden for 1-3 døgn, kan det skyldes, 

  • at det ikke er en bakteriel infektion
  • at infektionen kan være forårsaget af en bakterie, hvor det valgte antibiotikum enten ikke virker på den pågældende mikroorganisme eller ikke virker i den givne dosis
  • at antibiotisk behandling alene ikke er tilstrækkelig til, at infektionen kan saneres, fx ved abscesser, hvor drænage er nødvendig
  • at der er tilstødt komplikationer til den bakterielle infektion, fx empyem ved pneumoni
  • at patienten ikke tager sin medicin.
Gå til toppen af siden...