Læs mere

Vejledning i brug af antibiotika
Antibiotikavejledning - generelt
Graviditet - valg af antibiotika
Amning - valg af antibiotika
Sepsis
Bakteriel sepsis
Candida sepsis med kendt ætiologi
Hjerte
Endocarditis på native klapper
Klapprotese endocarditis
Endocarditisbehandling ved kendt bakteriologisk ætiologi
Profylakse mod endocarditis
Centralnervesystemet
Meningitis (akut bakteriel)
Profylakse ved meningokoksygdom
Neuroborreliose
Cerebral absces
Øjne
Purulent conjunctivitis
Gonoroisk øjeninfektion hos nyfødte
Chlamydia øjeninfektion hos nyfødte
Luftveje
Akut otitis media hos børn
Akut tonsilitis
Akut rhinosinuitis
Akut bronchitis
Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom
Epiglottitis acuta
Pneumoni
Antibiotisk behandling af pneumoni ved kendt ætiologi
Aspirationspneumoni
Invasiv aspergillose
Mave-tarmkanal
Helicobacter pylori
Gastroenteritis acuta
Intraabdominal infektion (kompliceret cholecystitis, cholangitis, kompliceret diverticulitis, spontan bakteriel peritonitis)
Intraabdominal kirurgisk infektion (perforeret hulorgan, fækal peritonitis, absces)
Antibiotika-associeret diarré
Urogenitalsystemet
Akut ukompliceret cystitis
Kompliceret cystitis
Urinvejsinfektion hos kateterbærere
Akut pyelonefritis
Akut pyelonefritis/urosepsis
Bakteriel vaginose
Candida vaginitis
Trichomoniasis
Gonoré
Non-gonoroisk urethritis/cervicitis
Syfilis
Epididymitis
Salpingitis
Knogler og led
Osteomylitis acuta - purulent artritis
Hud og bløddele
Impetigo
Erysipelas
Furunkulose
Akut mastitis
Bidsår
Erythema migrans
Diabetisk fodsår
Ulcus cruris
Paranychion/Panaritum
Nekrotiserende fasciitis

Antibiotikavejledning - generelt

Revideret: 13.03.2017

For at give et bedre overblik er vejledningen inddelt i de infektioner, der typisk ses i praksis, og de, der typisk ses på sygehus.  

 

Formålet med vejledningen er først og fremmest at opstille retningslinjer for den initiale antibiotiske behandling, før mikrobiologisk diagnostik og følsomhedsbestemmelse foreligger. Resultatet af de mikrobiologiske undersøgelser er vejledende for den fortsatte antibiotiske behandling. 

Rationel anvendelse af antibiotika forudsætter, at lægen har en begrundet mistanke om, at patientens tilstand skyldes en bakteriel infektion. Undertiden er det kliniske billede tilstrækkeligt, men ofte er der behov for, at mistanken styrkes gennem fx mikrobiologisk diagnostik eller måling af inflammationsparametre. 

 

Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen. 

Mikrobiologisk diagnostik

Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra det kliniske billede, evt. understøttet af måling af CRP, påvisning af hæmolytiske streptokokker gruppe A i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin udført i lægepraksis. De klinisk mikrobiologiske afdelinger yder også megen mikrobiologisk diagnostik til almen praksis, og laboratoriernes øgede anvendelse af molekylærbiologiske tests med korte svartider giver også almen praksis større mulighed for at kvalificere diagnosen. 

 

På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion, altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer).  

Antibiotikaresistensproblemer

I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler.  

 

Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner og quinoloner vist at fremme forekomsten af fx Clostridium difficile og ESBL-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-lactamantibiotika og ofte også over for quinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har i en nyligt udsendt vejledning til landets læger specifikt sat begrænsninger på anvendelse af cefalosporiner, carbapenemer og quinoloner (se afsnittene om carbapenemer, cefalosporiner og flourquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika).  

 

Almen praksis står for ca. 75% af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af "vent og se-recepter" i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika uden, at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. "Vent og se - recepten" kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis.  

Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD)

Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik

Dosering og administration

Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik. Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Den totale dosis bør ikke være højere end voksendosis. Beregnet børnedosis hos andet end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. 


Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. 


Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim, hvor biotilgængeligheden er lav. 

Lokal anvendelse bruges ved øjeninfektioner og visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør i øvrigt undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor.  

Specielt for valg af makrolidpræparat

Clarithromycin er valgt i vejledningen på baggrund af bedre farmakokinetik, og fordi det findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Som alternativ kan anvendes roxithromycin. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men den lange udskillelsestid bevirker mere resistensudvikling end for de øvrige makrolider. På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin fravælges, hvor der er klinisk mistanke om sepsis.  

Behandlingens varighed

I antibiotikavejledningen er kun angivet behandlingsvarighed ved forholdsvis få infektioner.  

Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil patienten er klinisk rask, men klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte.  

Særligt om antibiotisk behandling af børn

Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. 

Generelt gælder der, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. 

Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår.  

Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. 

Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. 

Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere den angivne voksendosis. 

Se endvidere Børn.  

Nedsat nyrefunktion

Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. 

 

Glomerulærfiltration rate, GFR:  

 

  • Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min.
  • Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min.
  • Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR < 15 ml/min.

 

Læs nærmere om GFR og kreaatininclearance under nedsat nyrefunktion

Beregneren er fjernet pga. krav om CE-mærkning.  

Antibiotikum  

Normal dosis  

Dosis pr. døgn ved let/moderat og svært nedsat nyrefunktion  

 

 

GFR 15-59 ml/min. 

 

GFR < 15 ml/min.  

Ampicillin 

2 g i.v. hver 6. time 

2 g i.v. hver 12. time 

2 g i.v. hver 24. time 

Amoxicillin 

± clavulansyre 

1,0 g/0,125 g p.o. 

hver 8. time 

1,0 g/0,125 g p.o. 

hver 12. time 

1,0 g/0,125 g p.o. 

hver 24. time 

Azithromycin 

500 mg i.v./p.o. 

hver 24. time  

Normal dosis 

Normal dosis 

Ceftazidim 

2 g i.v. hver 8. time 

2 g i.v. hver 12. time 

2 g i.v. hver 24. time 

Ceftriaxon 

2 g i.v. hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Cefuroxim 

1,5 g i.v. hver 8. time 

1,5 g i.v. hver 12. time.  

1,5 g i.v. hver 24. time 

Ciprofloxacin 

400 mg i.v. 

hver 12. time 

Normal dosis  

200 mg i.v. 

hver 12. time 

500 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

250 mg p.o. 

hver 12. time 

Clarithromycin 

500 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

500 mg i.v./p.o. 

hver 24. time 

Clindamycin 

600 mg i.v./p.o. 

hver 8. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Colistimethatnatrium 

4,5 mill. IE i.v. 

hver 12. time 

3 mill. IE i.v. 

hver 12. time 

3 mill. IE i.v. 

hver 24. time 

Dicloxacillin 

1 g i.v./p.o. hver 6. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

2 g i.v. hver 6. time 

2 g i.v. hver 8. time 

2 g i.v. hver 12. time 

Doxycyclin 

100 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Ertapenem 

1-2 g i.v. hver 24. time 

500 mg i.v. hver 24. time 

250 mg i.v. hver 24. time 

Fusidin 

500 mg i.v./p.o. 

hver 8. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Gentamicin 

5 mg/kg i.v. 

hver 24. time 

Doseres efter serumkoncentration 

Doseres efter serumkoncentration 

Linezolid 

600 mg i.v./p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Metronidazol 

500 mg i.v./p.o. 

hver 8. time 

Normal dosis 

250 mg i.v./p.o. 

hver 8. time 

1 g rektalt 

hver 12. time 

Normal dosis 

1 g rektalt 

hver 24. time 

Meropenem 

1 g i.v. hver 8. time 

1 g i.v. hver 12. time 

1 g i.v. hver 24. time 

2 g i.v. hver 8. time 

1 g i.v. hver 8. time 

1 g i.v. hver 12. time  

Moxifloxacin 

400 mg i.v./p.o. 24. time  

Normal dosis 

Normal dosis 

Benzylpenicillin 

Phenoxymethylpenicillin 

1-2 mill. IE i.v./p.o. 

hver 6. time 

1-2 mill. IE i.v./p.o. 

hver 8. time 

1 mill. IE i.v./p.o. 

hver 12. time 

3 mill. IE i.v. 

hver 4. time 

2 mill. IE i.v. 

hver 4. time 

1 mill. IE i.v. 

hver 4. time 

5 mill. IE i.v. 

hver 6. time 

5 mill. IE i.v. 

hver 8. time 

2 mill. IE i.v. 

hver 8. time 

Piperacillin/Tazobactam 

4,0 g/0,5 g i.v. 

hver 8. time  

4,0 g/0,5 g i.v. 

hver 12. time 

4,0 g/0,5 g i.v. 

hver 24. time 

Pivampicillin 

500 mg p.o. hver 8. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Rifampicin 

300 mg p.o. hver 8. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Roxithromycin 

150 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Sulfamethizol 

1 g p.o. hver 12. time. 

Normal dosis 

1 g p.o. hver 24. time 

Vancomycin 

1 g i.v. hver 12. time 

1 g i.v. hver 24. time 

Efter serumkoncentration 

Aciclovir i.v. 

(ved alvorlige infektioner som herpes encephalitis) 

10 mg/kg i.v. 

hver 8. time  

10 mg/kg i.v. 

hver 12. time 

5 mg/kg i.v. 

hver 24. time 

Valaciclovir p.o. 

1 g p.o. hver 8. time 

0,5 g p.o. hver 8. time 

0,5 g p.o. hver 24. time 

Amphotericin B (liposomal) 

3 mg/kg i.v. 

hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Amphotericin B 

0,25-1 mg/kg i.v. 

hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Anidulafungin 

100 mg i.v. hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Caspofungin 

50 mg i.v. hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Fluconazol 

400 mg i.v./p.o. 

hver 24. time 

Normal dosis 

200-400 mg i.v./p.o. 

hver 24. time 

Posaconazol p.o. 

300 mg p.o. 

hver 24. time 

Normal dosis 

Normal dosis 

Voriconazol 

200 mg p.o. 

hver 12. time 

Normal dosis  

Normal dosis 

200 mg i.v. 

hver 14. time 

Bør ikke anvendes i.v. 

Bør ikke anvendes i.v. 

Ved let-moderat nedsat nyrefunktion (GFR 50-90 ml/min.) anvendes normal dosis. Gentamicin doseres efter serumkoncentration. 

 

Nedsat leverfunktion og yderligere information ved nedsat nyrefunktion 

Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik og de enkelte præparatbeskrivelser.  

Antibiotika virker ikke altid!

Effekten af antibiotika vil ofte vise sig inden for det første døgn, men effekten kan indtræde op til 3 døgn senere. 

 

Hvis der ikke har været klinisk effekt inden for 1-3 døgn, kan det skyldes, 

  • at det ikke er en bakteriel infektion
  • at infektionen kan være forårsaget af en bakterie, hvor det valgte antibiotikum enten ikke virker på den pågældende mikroorganisme eller ikke virker i den givne dosis
  • at antibiotisk behandling alene ikke er tilstrækkelig til, at infektionen kan saneres, fx ved abscesser, hvor drænage er nødvendig
  • at der er tilstødt komplikationer til den bakterielle infektion, fx empyem ved pneumoni
  • at patienten ikke tager sin medicin.
Gå til toppen af siden...