Substitutionsregler

Revideret: 02.03.2016
Niels Lunding (Forfatter),

Substitution betyder, at apoteket udleverer et andet og billigere lægemiddel end det, lægen har skrevet på recepten. 

Apoteket skal substituere til det billigste blandt synonyme (samme aktive indholdsstof, samme styrke og samme anvendelsesmåde) og parallelimporterede lægemidler. Lægemidler, der kan substitueres, er efter Lægemiddelstyrelsens faglige vurdering inddelt i grupper, hvor alle lægemidler i gruppen kan erstatte hinanden. 

  

Lægen (eller tandlægen) kan i særlige tilfælde fravælge substitution, når substitution på apoteket er uhensigtsmæssig. Det sker ved, at lægen skriver "Ej S" på recepten. Når det er tilfældet, kan apoteket kun udlevere netop det ordinerede lægemiddel. Fravalgsbetegnelsen "Ej S" er kun gyldig på en entydig recept. Derfor skal lægen angive nøjagtigt, hvilket lægemiddel, der ikke må substitueres bort fra. I de tilfælde, hvor der er flere lægemidler med samme navn (direkte forhandlede og parallelimporterede), kan recepten kun blive entydig, hvis lægen anfører enten varenummer eller forhandler af lægemidlet. Forhandler angives ved at skrive den direkte forhandlers navn, "direkte importeret" eller parallelimportørens navn. Angivelsen "parallelimporteret" er ikke entydig, da samme lægemiddel ofte findes fra flere parallelimportører. Hvis recepten ikke er entydig, kan apoteket uden videre se bort fra fravalgspåtegnelsen. 

  

Evt. tilskud fra sygesikringen bliver beregnet ud fra billigste lægemiddel i substitutionsgruppen. Patienten skal således selv betale hele prisforskellen mellem det billigste lægemiddel og det ordinerede lægemiddel. 

  

Se også "Substitution af lægemidler" på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.   

Gå til toppen af siden...