Iskæmisk hjertesygdom (Fysisk aktivitet som lægemiddel)

Revideret: 17.12.2019

Konklusion og træningstype

Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning nedsætter det totale antal hospitalsindlæggelser (4754)

 

Der er ligeledes stærk evidens for en positiv effekt på livskvalitet. I studier med mere end 1 års opfølgning er der stærk evidens for, at fysisk træning reducerer den kardiovaskulære, men ikke den totale dødelighed. Fysisk træning af personer med iskæmisk hjertesygdom reducerer totalkolesterol og triglyceridniveau samt systolisk blodtryk, og der er flere i træningsgrupperne, der ophører med cigaretrygning. 

Alle personer med stabil iskæmisk hjertesygdom skal tilbydes træning som del af hjerterehabilitering efter indlæggelse. Af sikkerhedsmæssige grunde skal træningen initialt være superviseret. Med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør der først udføres en symptomlimiteret arbejdstest.  

 

Der anbefales fortrinsvis gradueret aerob træning, hvor intensiteten og varigheden af træningsgangene gradvist øges, alternativt intervaltræning eller sekventiel dynamisk/styrketræning af små muskelgrupper.  

 

Ved akut koronart syndrom (AKS) kan træning iværksættes en uge efter revaskularisering med perkutan koronar intervention (PCI). Efter coronar arterie bypass graft (CABG) kan underkropstræning iværksættes umiddelbart efter udskrivelsen. Man kan starte overkropstræning fire til seks uger efter operation med mindre der er postoperative komplikationer. Alle personer, der har været indlagt med AKS og/eller ikke er fuldt revaskulariseret, bør vurderes af en kardiolog inden initiering af et træningsprogram.  

 

Personer, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om, at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause.  

 

Efter thorakotomi bør man undgå thorax-forskydning og tryk-stress i løbet af de første 6-8 uger. Man bør forholde sig til individuelle barrierer, når der arbejdes med motivation og fastholdelse af fysisk aktivitet. Daglig egen træning (gang) på 30 minutter med øgning efter aftale med rehabiliteringsteam anbefales til alle personer som en del af træningen og som livslang fysisk aktivitet i hverdagen. 

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

En national klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2015 (4755) foretager en evidensvurdering på baggrund af et Cochrane review fra 2011, der har inkluderet 47 RCT-studier og i alt 10.794 personer, overvejende med AMI, men også efter CABG og PCI samt 4 RCT-studier med i alt 2.119 personer med AMI og angina pectoris. Studier med lang follow-up (> 12 mdr.) viste, at fysisk træning medførte en ikke-signifikant reduktion af total død (RR 0,89, 95 % CI 0,78 - 1,01). Fysisk træning reducerede derimod kardiovaskulær død, når follow-up var længere end 12 måneder (RR 0.74, 95 % CI 0.63-0.87).  

 

Siden Sundhedsstyrelsens rapport fra 2015 er der publiceret et Cochrane-review i 2016 (4761), som inkluderer 63 studier. I alt 14.486 personer med iskæmisk hjertesygdom randomiseres til fysisk træning eller kontrol. Fysisk træning reducerede totale antal hospitalsindlæggelser (15 studier; RR 0,82, 95% CI 0,70 til 0,96), men der var ikke signifikant effekt på risikoen for myokardieinfarkt eller PCI. 

I 5 ud af 20 studier, der rapporterede livskvalitet ved brug af validerede spørgeskemaer, var der signifikant forbedring. Fire sundhedsøkonomiske analyser konkluderede, at fysisk træning som rehabilitering af personer med iskæmisk hjertesygdom var omkostningseffektivt.  

 

Fysisk træning af personer med iskæmisk hjertesygdom har mange effekter. Det reducerer total-kolesterol og triglyceridniveau samt systolisk blodtryk, og der er flere i træningsgruppen, der ophører med cigaretrygning (OR=0,64 (95% CI 0,50-0,83)). 

 

Der er god erfaring med overvejende aerob fysisk træning i mindst 12 uger i et hospitalsmiljø. Træning i hjemmet har vist positiv effekt på enten risikofaktorer, angst, livskvalitet eller fysisk formåen i sammenligning med ingen træning, men det er uvist, om ikke-superviseret træning påvirker mortaliteten lige så effektivt som superviseret træning.  

Kontraindikationer

Personer, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Personerne bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller holde en pause. 

 

Kontraindikationer er fastsat af Dansk Cardiologisk Selskab i forbindelse med udarbejdelsen af denne håndbog som en modifikation af retningslinjer fremsat af en europæisk arbejdsgruppe. 

 

  1. Akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina), indtil tilstanden har været stabil i mindst1 uge.
  2. Hviledyspnø.
  3. Pericarditis, myocarditis, endocarditis.
  4. Symptomgivende aortastenose.
  5. Svær hypertension. Der er ingen etableret, veldokumenteret grænseværdi over hvilken forhøjet blodtryk skulle indebære øget risiko. Almindeligvis anbefales det at undlade hård fysisk belastning ved systolisk BT>180 eller diastolisk BT>105 mmHg.
  6. Febrilia.
  7. Svær ikke-kardial sygdom.

Referencer

4761. Carvalheira-Dos-Santos R, Delgado RM, Ferreira-Dos-Santos G et al. Analysis of the Cochrane Review: Exercise-Based Cardiac Rehabilitation for Coronary Heart Disease. Cochrane Database Syst Rev. Acta Med Port. 2019; 32(7-8):483-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31445527 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

4754. Pedersen BK, Andersen LB et al. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen. 2018; 4.0, https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/fysisk-aktivitet---haandbog-om-forebyggelse-og-behandling (Lokaliseret 18. december 2019)

 

4755. Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen. 2015; 1.1, https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-hjerterehabilitering (Lokaliseret 18. december 2019)

 
Gå til toppen af siden...