Iskæmisk hjertesygdom (Fysisk aktivitet som lægemiddel)

Revideret: 26.04.2016

Et Cochrane Review fra 2011 (2909) omfattede mænd og kvinder i alle aldre, der havde myokardieinfarkt (MI), koronararterie bypass (CABG) eller perkutan transluminal koronar angioplastik (PTCA), eller som havde angina pectoris eller koronararteriesygdom defineret ved angiografi. Reviewet inkluderede 47 studier, der randomiserede 10.794 patienter til fysisk aktivitet eller sædvanlig behandling. 

Hjerterehabilitering i form af fysisk aktivitet reducerede total mortalitet og kardiovaskulær mortalitet [RR:0,87 (95% CI: 0,75, 0,99) og 0,74 (95% CI: 0,63, 0,87), henholdsvis], og hospitalsindlæggelser [RR: 0,69 (95% CI: 0,51, 0,93)]. 

Fysisk træning reducerede total-kolesterol- og triglyceridniveau samt systolisk blodtryk (2910)

Aktivitet

Træningsanbefalingerne følger holdningspapir udarbejdet af Dansk Cardiologisk Selskab

Baseret på ovenstående anbefales: 

  • Træning til alle patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom. Ved akut koronart syndrom (AKS) kan træning opstartes 1 uge efter revaskulariseret STEMI/NSTEMI og 4-6 uger efter CABG.
  • Alle patienter, der har været indlagt med AKS og/eller ikke er fuldt revaskulariserede, bør vurderes af en kardiolog inden initiering af et træningsprogram.
  • For at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør træningen forudgås af en vurdering af arbejdskapacitet. Den anbefalede metode til dette er symptomlimiteret arbejdstest. Denne kan udføres af uddannet teknisk personale (fysioterapeut, sygeplejerske, laborant) under supervision af læge.
  • Superviseret træning med individuelt tilrettelagt træningsprogram efter initial arbejdstest: 2-5 gange/uge af 30-60 minutter med intensitet 50-80 % af maksimal arbejdskapacitet.
  • 12 uger tilrettelagt som aerob træning evt. intervaltræning og kombineret med styrketræning specielt til ældre og muskelsvage.
  • Daglig egen lavintensitet træning (gang) på 30 minutter med øgning efter aftale med rehabiliteringsteam.

Kontraindikationer

Kontraindikationer er fastsat af Dansk Cardiologisk Selskab som en modifikation af retningslinjer fremsat af en europæisk arbejdsgruppe (1754)

  •  Akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina) indtil tilstanden har været stabil i mindst 5 dage.
  • Hviledyspnø.
  • Pericarditis, myocarditis, endocarditis.
  • Symptomgivende aortastenose.
  • Svær hypertension. Der er ingen etableret, veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk skulle indebære øget risiko. Almindeligvis anbefales det at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk > 180 eller diastolisk blodtryk > 105 mmHg.
  • Febrilia.
  • Svær ikke-kardial sygdom.
 

Referencer

873. Taylor RS, Brown A, Ebrahim S et al. Exercise-based rehabilitation for patients with coronary heart disease: systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Med. 2004; 116(10):682-92, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15121495 (3. juni 2016)
1754. Working Group on Cardiac Rehabilitation & Exercice Physiology and Working Group on Heart Failure of the European Society of Cardiology. Recommendations for exercise training in chronic heart failure patients. Eur Heart J. 2001; 22(2):125-35, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11161914 (3. juni 2016)
2909. Heran BS, Chen JM, Ebrahim S et al. Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease. Cochrane Database Syst Rev. 2011; 7, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21735386 (3. juni 2016)
2910. Pedersen BK, Saltin B. Exercise as medicine - evidence for prescribing exercise as therapy in 26 different chronic diseases. 2015. Scand J Med Sci Sports. 2015; , http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26606383 (3. juni 2016)
Gå til toppen af siden...