Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som lægemiddel)

Revideret: 26.04.2016

Et systematisk review konkluderer, at der er stærk evidens for en positiv effekt af fysisk træning, men træningen skal være superviseret (2913)

En Cochrane- analyse inkluderer 14 randomiserede, kontrollerede studier, der sammenligner den selvstændige effekt af fysisk træning med ingen træning (1761)

Træningsinterventionerne var på 8 uger-12 måneder. Der blev anvendt enten progressiv aerob træning, styrketræning eller en kombination med typisk 3 træningssessioner pr. uge. Sammenlignet med kontrolgruppen gav træningsinterventionerne en signifikant forbedring i den glykæmiske kontrol i form af en reduktion i HbA1c (glykeret hæmoglobin) på 0,6% (-0,6 % HbA1c), 95% CI -0,9-0,3; P < 0,05). Til sammenligning gav intensiv glykæmisk kontrol med metformin en reduktion af HbAc1 på 0,6%, og en reduktion af risikoen på 32% for diabetesrelaterede komplikationer og på 42% for diabetesrelateret mortalitet (1762)

  

Aktivitet

Der er størst effekt af superviseret træning. Patienter, der behandles medikamentelt, skal instrueres i forholdsregler, så hypoglykæmi undgås. For at undgå hypoglykæmi bør der indtages 10-15 g kulhydrat 30 minutter inden motion, såfremt blod-glucose er tilfredsstillende. Under længerevarende fysisk aktivitet bør 10-20 g kulhydrat-snack (frugt, juice eller sodavand) indtages for hver 30 minutters motion. Ved påbegyndelse af et specifikt træningsprogram bør patienten måle sit blodsukker hyppigt under og efter træningen og derved lære sit individuelle respons på en given belastning af en given varighed at kende. Optræder hypoglykæmi alligevel, må den medicinske behandling justeres. Injektion af insulin bør ske i en region, som ikke er aktiv under træningen. Neuropati indebærer, at der bør rettes særlig opmærksomhed på den motionerende diabetikers fødder og fodtøj. Mange patienter med type 2-diabetes har kroniske komplikationer i bevægeapparatet (fx smertende artroser) og iskæmisk hjerte-karsygdom. Anbefalingerne må derfor i vid udstrækning individualiseres, men både konditions- og styrketræning anbefales - enten i kombination eller hver for sig. Målet er mindst 30 minutters motion af moderat intensitet daglig eller 3-4 timer ugentlig i form af fx gåture i rask tempo, cykling, jogging, svømning, roning og golf. 

  

Kontraindikationer/ forsigtighedsregler

Motion udskydes ved blodsukker > 17 mmol/l, indtil det er korrigeret. Det samme gælder ved lavt postprandialt blodsukker < 7 mmol/l. Ved hypertension og aktiv proliferativ retinopati frarådes hård intensitetstræning eller træning involverende Valsalvas-lignende manøvre. Styrketræning udføres kun med lette vægte og med lav kontraktionshastighed. Gentagne belastninger af neuropatiske fødder kan medføre ulcerationer og frakturer. Løbe-/gåbånd, lange gå-/joggingture og stepøvelser frarådes, mens ikke-kropsbærende motion anbefales, fx cykling, svømning og roning. Man skal være opmærksom på patienter med autonom neuropati, der kan have stum iskæmi. Disse patienter har typisk hviletakykardi, ortostatisme og dårlig termoregulering. Der er risiko for pludselig hjertedød. Henvisning til kardiolog, arbejds-ekg eller myokardiescintigrafi skal overvejes. Patienterne skal instrueres i at undgå motion under kolde/varme temperaturer samt sørge for sufficient hydrering ved motion. 

 

Referencer

1761. Thomas DE, Elliott EJ, Naughton GA. Exercise for type 2 diabetes mellitus. Cochrane Database Syst Rev. 2006; 3, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16855995 (3. juni 2016)
1762. No authors listed. Effect of intensive blood-glucose control with metformin on complications in overweight patients with type 2 diabetes (UKPDS 34). UK Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group. Lancet. 1998; 352(9131):854-65, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9742977 (3. juni 2016)
2913. Umpierre D, Ribeiro PA, Kramer CK et al. Physical activity advice only or structured exercise training and association with HbA1c levels in type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. JAMA. 2011; 305(17):1790-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21540423 (3. juni 2016)
Gå til toppen af siden...