Artrose (Fysisk aktivitet som lægemiddel)

Revideret: 09.12.2019

Konklusion og Træningstype

Der er høj grad af evidens for at både konditionstræning, styrketræning og koordinations- eller funktionel træning spiller en rolle i behandlingen af personer med artrose. Det anbefales at anvende konditionstræning og/eller styrketræning/ koordinations- eller funktionel træning til at mindske smerter og bedre den fysiske funktion. Det anbefales, at hjemme- og selvtræning altid starter med et superviseret forløb med henblik på at lære at træne mest hensigtsmæssigt og med henblik på compliance. For at opnå effekt på smerter og fysisk funktion anbefales det, at den superviserede træning udføres 2-3 gange om ugen i mindst 6 uger (4754)

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Der er evidens for, at fysisk træning kan have effekt på smerte og generelt funktionsniveau hos personer med artrose, om end langt den største del af forskningen er udført på knæartrose (2915) (4788) (4789) (4791) (4792). En metaanalyse fra 2015 (4754) undersøgte betydningen af fysisk aktivitet til personer med knæartrose. Data fra 44 forsøg, n= 3537, viste positiv effekt af den fysiske træning på smerte, fysisk funktion og livskvalitet. Herudover, inkluderede analysen 12 studier, n=1468 deltagere, med opfølgende data to og seks måneder efter, der viste at effekten af træningen var til stede efter 6 mdr. Et review fra 2017 (4793) inkluderer 45 forsøg, n= 4699. Man fandt, at specifikke knæøvelser ikke var bedre end andre former for træning, hvad angik smerte og generel fysisk funktion. Systematiske sammenfatninger viser således stort set den samme smertestillende effekt af konditionstræning, styrketræning og koordinations- eller funktionel træning. Der er derfor ingen retningslinjer, som anbefaler den ene træningsform frem for den anden. 

 

Effekten af styrketræning på artrose i knæ- og hofteled er sammenlignelig eller bedre end. 

 

Særlige forhold 

Ved akut ledinflammation kan man overveje at lade leddet hvile eller modificere træningen, indtil effekt af medicinsk behandling er opnået. Ved tiltagende smerter efter træning kan man evt. holde pause, og træningsprogrammet modificeres. Af betydning specielt for unge med artrose som følge af ledtraume bør man reduceretræning, som indebærer høj ledbelastning i form af både aksial kompressionskraft og vrid, såfremt det giver smerter og hævelse, trods en gennemført periode med relevant fysioterapi. Ved svær overvægt skal der udvises forsigtighed med vægtbærende motion.  

Referencer

4754. Pedersen BK, Andersen LB et al. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen. 2018; 4.0, https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/fysisk-aktivitet---haandbog-om-forebyggelse-og-behandling (Lokaliseret 18. december 2019)

 

4793. Bartholdy C, Juhl C, Christensen R et al. The role of muscle strengthening in exercise therapy for knee osteoarthritis: A systematic review and meta-regression analysis of randomized trials. Semin Arthritis Rheum. 2017; 47(1):9-21, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28438380 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

4792. National Klinisk Retningslinje for Hofteartrose – ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik. Sundhedsstyrelsen. 2016; , https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2016/NKR-Hofteartrose--ikke-kirurgisk-behandling-og-genoptraening-efter-THA (Lokaliseret 18. december 2019)

 

2915. Fransen M, McConnell S, Harmer AR et al. Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database Syst Rev. 2015; 1, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25569281 (Lokaliseret 3. juni 2016)

 

4789. Juhl C, Christensen R, Roos EM. Impact of exercise type and dose on pain and disability in knee osteoarthritis: a systematic review and meta-regression analysis of randomized controlled trials. Arthritis Rheumatol. 2014; 66(3):622-36, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24574223 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

4788. Fernandes L, Hagen KB, Bijlsma JW. EULAR recommendations for the non-pharmacological core management of hip and knee osteoarthritis. Ann Rheum Dis. 2013; 72(7):1125-35, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23595142 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

4791. Sundhedsstyrelsen. Knæartrose – nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer. Sundhedsstyrelsen. 2012; 1.0, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2012/NKR-Knaeartrose (Lokaliseret 18. december 2019)

 
Gå til toppen af siden...