Læs mere
Relevante links
Græskarkerneolie
Indledning
Består af de tørrede frø af kultivaren Cucurbita pepo, som har en tynd frøskal og derfor er bløde. Indeholder en række fytosteroler, som i cellekulturer kan hæmme produktionen af dihydrotestosteron.
Anvendelse
Naturlægemiddel til lindring af vandladningsbesvær pga, lettere benign prostatahyperplasi.
Evidens for virkning
Der er ikke tilstrækkelig evidens i velgennemførte klinisk kontrollerede undersøgelser for gavnlig virkning af græskarkerneolie ved benign prostatahyperplasi.
Bivirkninger
Ingen alvorlige bivirkninger er beskrevet.
Bloddonor
Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager græskarkerneolie i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.
Yderligere information
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler.
