Probiotika (Naturlægemidler)

Revideret: 02.07.2019

Indledning 

Hermed menes mikroorganismer, oftest bakterier (Lactobacillus sp., Bifidobacterium sp., Streptococcus thermophilus, Enterococcus faecium, Bacillus cereus og Saccharomyces boulardii), som efter indtagelse kan udøve gunstig effekt på sygdomssymptomer. Virkningsmekanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. 

 

De to registrerede produkter indeholder henholdsvis Enterococcus faecium og Bifidobacterium longum (oralt brug) og Lactobacillus gasseri og Lactobacilllus rhamnosus (vaginalt brug). 

 

Anvendelse 

  • Naturlægemiddel til normalisering af tarmfloraen i forbindelse med forebyggelse og behandling af mild diarré ved fx lettere tarminfektion ved rejser eller behandling med antibiotika.
  • Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina.

 

Evidens for virkning 

Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion. 

 

Baseret på adskillige kontrollerede undersøgelser er der god evidens for, at probiotika kan nedsætte risikoen for antibiotikainduceret diarré (n = 23 studier; number needed to treat: 10) (4563) kan afkorte varigheden af akut infektiøs diarré hos børn med 1-2 døgn (n = 31 studier) (1850). En Cochrane-analyse af 31 randomiserede undersøgelser viste nedsat risiko for antibiotikainduceret Clostridiumdifficile-associeret diarré (number needed to treat: 42), men synes ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling (4565). Baseret på et begrænset antal kontrollerede undersøgelser er der ikke fundet en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika (4569)

 

Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori-infektion med omkring 10% og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn (4562) og voksne (4571)

 

Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter (4570)

 

Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile (4575) kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) (4567), hepatisk encefalopati (4561), NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) (4568) eller stråleinduceret diarré (4574) ikke tilstrækkeligt klarlagt. 

 

Der er ingen eller usikker evidens (som følge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion (4566) (4573) (3508).  

 

Hos præmature kan tilskud af probiotika nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis og sepsis samt sænke mortalitet og indlæggelsestid (4572)

 

Probiotika er desuden i metaanalyser undersøgt for deres effekt ved en lang række andre sygdomstilstande, herunder overvægt, reumatoid artritis, urinvejsinfektion, luftvejsinfektion, hypertension, hyperkolesterolæmi, allergisk rhinitis og eksem. Nogle af disse studier har vist klinisk effekt, men det er karakteristisk, at de inkluderede undersøgelser er små, af ringe videnskabelig kvalitet og præget af betydelig heterogenicitet. 

 

Dosis af probiotika har i de fleste undersøgelser været 109-1011 CFU dgl. 

 

Bivirkninger 

Bivirkninger beskrives som meget sparsomme. Udvikling af infektioner inklusive septikæmi hos særligt disponerede patienter (med centralt venekateter, nedsat immunforsvar) er beskrevet i enkelte tilfælde i forbindelse med behandling med probiotika. 

 

Bloddonor 

Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager Lactobacillus acidophilus i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.  

 

Yderligere information 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler

Referencer

1850. Allen SJ, Martinez EG, Gregorio GV et al. Probiotics for treating acute infectious diarrhoea. Cochrane Database Syst Rev. 2010; 10(11), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21069673 (Lokaliseret 12. maj 2016)

 

3508. Xie HY, Feng D, Wei DM et al. Probiotics for vulvovaginal candidiasis in non-pregnant women. Cochrane Database Syst Rev. 2017; 11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29168557 (Lokaliseret 3. april 2018)

 

4561. Dalal R, McGee RG, Riordan SM et al. Probiotics for people with hepatic encephalopathy. Cochrane Database Syst Rev. 2017; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28230908 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4562. Fang HR, Zhang GQ, Cheng JY et al. Efficacy of Lactobacillus-supplemented triple therapy for Helicibacter pylori infec-tion in children: a meta-analysis of randomized controlled trials. Eur J Pediatr. 2019; 178(1):7-16, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30446816 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4563. Goldenberg JZ, Lytvyn L, Steurich J et al. Probiotics for the prevention of pediatric antibiotic-associated diarrhea. Cochrane Database Syst Rev. 2015; (12), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26695080 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4565. Goldenberg JZ, Yap C, Lytvyn L et al. Probiotics for the prevention of Clostridium difficile-associated diarrhea in adults and children. Cochrane Database Syst Rev. 2017; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29257353 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4566. Huang H, Song L, Zhao W. Effects of probiotics for the treatment of bacterial vaginosis in adult women: a meta-analysis of randomized clinical trials. Arch Gynecol Obstet. 2014; 289(6):1225-34, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24318276 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4567. Limketkai BN, Iheozor-Ejiofor Z, Gjuladin-Hellon T et al. Dietary interventions for induction and maintenance of remission in inflammatory bowel disease. Cochrane Database Syst Rev. 2019; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30736095 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4568. Ma YY, Li L, Yu CH et al. Effects of probiotics on nonalcoholic fatty liver disease: a meta-analysis. World J Gastroenterol. 2013; 19(40):6911-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24187469 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4569. McFarland LV, Goh S. Are probiotics and prebiotics effective in the prevention of travellers' diarrhea: A systematic review and meta-analysis. Travel Med Infect Dis. 2019; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30278238 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4570. Ong TG1, Gordon M, Banks SS,. Probiotics to prevent infantile colic. Cochrane Database Syst Rev. 2019; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30865287 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4571. Shi X, Zhang J, Mo L et al. Efficacy and safety of probiotics in eradicating Helicobacter pylori: A network meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2019; 98(15), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30985706 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4572. Sun J, Marwah G, Westgarth M et al. Effects of Probiotics on Necrotizing Enterocolitis, Sepsis, Intraventricular Hemorrhage, Mortality, Length of Hospital Stay, and Weight Gain in Very Preterm Infants: A Meta-Analysis. Adv Nutr. 2017; 8(5):749-63, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28916575 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4573. Tan H, Fu Y, Yang C et al. Effects of metronidazole combined probiotics over metronidazole alone for the treatment of bacterial vaginosis: a meta-analysis of randomized clinical trials. Arch Gynecol Obstet. 2017; 295(6):1331-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28386675 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4574. Wei D, Heus P, van de Wetering FT et al. Probiotics for the prevention or treatment of chemotherapy- or radiotherapy-related diarrhoea in people with cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30168576 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4575. Zhang Y, Li L, Guo C et al. Effects of probiotic type, dose and treatment duration on irritable bowel syndrome diagnosed by Rome III criteria: a meta-analysis. BMC Gastroenterol. 2016; 16(1), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27296254 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 
Gå til toppen af siden...