Lactobacillus acidophilus (mælkesyrebakterier)

Revideret: 07.04.2016

Indledning 

Mælkesyrebakterier forekommer almindeligt i den menneskelige bakterieflora og desuden i en række fødevarer, fx syrnede mejeriprodukter. Virkningsmekanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. 

 

Enkelte af de registrerede produkter indeholder andre bakteriestammer, herunder Bifidobacterium longum, Enterococcus faecium, Lactobacillus gasseri, Lactobacillus rhamnosus

 

Alle disse bakterier indgår i gruppen af probiotika. Hermed menes mikroorganismer, som efter oral indtagelse formodes at udøve en gunstig effekt på sygdomstilstande. De bedst undersøgte probiotika omfatter Streptococcus thermophilus samt forskellige arter af bifidobakterier, enterokokker, lactobacilli og saccaromyces. 

Anvendelse 

Naturlægemiddel til normalisering af tarmfloraen i forbindelse med forebyggelse af rejsediarré eller antibiotikafremkaldt diarré eller som behandling af diarré ved tarminfektion. 

 

Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina. 

 

Evidens for virkning 

Probiotika kan måske nedsætte risikoen for antibiotikainduceret Clostridium difficile-associeret diarré, men synes derimod ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling (2172). Probiotika har ikke nogen sikker præventiv effekt for anden antibiotikainduceret diarré (1851), men har i enkelte undersøgelser afkortet varigheden af diarreen med 1-2 døgn. Der er ikke fundet en signifikant forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika. Probiotikas betydning i behandlingen af colon irritabile, kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) eller stråleinduceret diarré er ikke tilstrækkeligt klarlagt. 

 

Ved udebleven effekt på Helicobacter pylori-infektion efter standard antibiotisk behandling, kan supplerende indtag af probiotika måske øge eradikationsraten (2901). Det er uvist, om probiotika kan mindske bivirkninger i forbindelse eradikationsbehandling. 

 

Meta-analyser har vist gavnlig effekt af probiotikatilskud i behandlingen af allergisk rhinitis (2902) og atopisk dermatitis (2903). De inkluderede undersøgelser er dog præget af betydelig heterogenicitet, hvorfor den kliniske effekt er usikker. 

 

Hos præmature kan tilskud af probiotika måske nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis (2131)

 

Dosis har i de fleste undersøgelser været 109- 1010 cfu/dag. 

 

I en Cochrane-analyse baseret på 4 studier var der ikke evidens for, at mælkesyrebakterier indtaget oralt eller lokalt, havde gavnlig effekt i behandling af vaginal infektion (2134)

 

Der er ingen dokumenteret effekt af probiotika på en række andre sygdomstilstande, fx cancersygdom, forhøjet blodtryk eller hyperkolesterolæmi.  

 

Bivirkninger 

Udvikling af infektioner inklusive septikæmi hos særligt disponerede patienter (med centralt venekateter, nedsat immunforsvar) er beskrevet i enkelte tilfælde i forbindelse med behandling med probiotika. 

 

Bloddonor 

Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager lactobacillus acidophilus i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.  

 

Yderligere information 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler

 

Referencer

1850. Allen SJ, Martinez EG, Gregorio GV et al. Probiotics for treating acute infectious diarrhoea. Cochrane Database Syst Rev. 2010; 10(11), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21069673 (Lokaliseret 12. maj 2016)
1851. Hempel S, Newberry SJ, Maher AR et al. Probiotics for the prevention and treatment of antibiotic-associated diarrhea. JAMA. 2012; 307(18):1959-69, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22570464 (Lokaliseret 12. maj 2016)
2131. Alfaleh K, Anabrees J. Probiotics for prevention of necrotizing enterocolitis in preterm infants. Cochrane Database Syst Rev. 2014; 4, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24723255 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2132. Doege K, Grajecki D, Zyriax BC et al. Impact of maternal supplementation with probiotics during pregnancy on atopic eczema in childhood - a meta-analysis. Br J Nutr. 2012; 107:1-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21787448 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2133. Johnston BC, Goldenberg JZ, Vandvik PO et al. Probiotics for the prevention of pediatric antibiotic-associated diarrhea. Cochrane Database Syst Rev. 2011; 11, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22071814 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2134. Senok AC, Verstraelen H, Temmerman M et al. Probiotics for the treatment of bacterial vaginosis. Cochrane Database Syst Rev. 2009; 4, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19821358 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2135. Szajewska H, Skórka A, Ruszczyński M et al. Meta-analysis: Lactobacillus GG for treating acute gastroenteritis in children - updated analysis of randomised controlled trials. Aliment Pharmacol Ther. 2013; 38:467-76, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23841880 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2136. Zou J, Dong J, Yu X. Meta-analysis: Lactobacillus containing quadruple therapy versus standard triple first-line therapy for Helicobacter pylori eradication. Helicobacter. 2009; 14:97-107, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19751434 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2172. Goldenberg JZ, Ma SS, Saxton JD et al. Probiotics for the prevention of Clostridium difficile-associated diarrhea in adults and children. Cochrane Database Syst Rev. 2013; 5, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23728658 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2901. Dang Y, Reinhardt JD, Zhou X et al. The effect of probiotics supplementation on Helicobacter pylori eradication rates and sideeffects during eradication therapy. A meta-analysis. PLoS One. 2014; 9(11), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25365320 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2902. Zajac AE, Adams AA, Turner JH. A systematic review and metaanalysis of probiotics for the treatment of allergic rhinitis. Int Forum Allergy Rhinol. 2015; 5:524-32, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25899251 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2903. Kim S0, Ah YM, Yu YM et al. Effects of probiotics for the treatment of atopic dermatitis: a metaanalysis of randomized controlled trials. Ann Allergy Asthma Immunol. 2014; 113:217-26, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24954372 (Lokaliseret 3. juni 2016)
Gå til toppen af siden...