Rosenrod

Revideret: 07.04.2016

Indledning 

Drogen består af roden fra Rhodiola rosea, som i frisk tilstand dufter af roser. Drogen indeholder bl.a. glykosidiske fenylpropanoider med salidrosid og rosavin som de vigtigste, og som hævdes at have adaptogene effekter (øger kroppens evne til at modstå fysiske og mentale stress-påvirkninger). Nogle dyreeksperimentelle studier har fundet, at ekstrakt af rosenrod kan nedsætte stress-induceret kortisolsekretion. 

 

Nogle af de godkendte produkter indeholder en kombination af adaptogener - ud over rosenrod således schisandra (Schizandra chinensis) og ginseng (Panax ginseng). 

 

Anvendelse 

Naturlægemiddel ved træthed og rekonvalescens. 

 

Evidens for virkning 

Der er utilstrækkelig evidens for effekt. 

En systematisk gennemgang fandt 11 randomiserede studier, hvor ekstrakt af rosenrod var undersøgt over for placebo for effekt på mental og fysisk træthed ("fatigue") (2411). 6 undersøgelser omhandlede mål for fysisk træthed, og i 2 af disse undersøgelser var der signifikant effekt i gruppen, der fik rosenrod sammenlignet med placebo. Tilsvarende var der i 3 ud af 5 undersøgelser, som omhandlede mental træthed, bedre effekt af rosenrod. Målemetoderne for effekt var imidlertid forskellige og ikke standardiserede, hvorfor metaanalyse ikke kunne gennemføres, og alle undersøgelserne var metodologisk mangelfulde. En anden systematisk gennemgang konkluderede ligeledes, at kvaliteten af gennemførte studier var for ringe til at hævde en adaptogen effekt af rosenrod (2140)

 

Bivirkninger 

Der er ikke beskrevet bivirkninger ved brug af rosenrod. 

 

Bloddonor 

Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager rosenrod i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.  

 

Yderligere information 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler

Referencer

2141. Ishaque S, Shamseer L, Bukutu C. Rhodiola rosea for physical and mental fatigue: a systematic review, 2012. BMC Complement Altern Med. 2012; 12:70, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22643043 (Lokaliseret 3. juni 2016)
 

2140. Blomkvist J, Taube A, Larhammar D. Perspective on Roseroot (Rhodiola rosea) studies. Planta Med. 2009; 75(11):1187-90, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19468971 (Lokaliseret 3. juni 2016)

 

2411. Kowalski ML, Asero R, Bavbek S et al. Classification and practical approach to the diagnosis and management of hypersensitivity to nonsteroidal anti-inflammatory drugs. Allergy. 2013; 68(10):1219-32, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24117484 (Lokaliseret 2. juni 2016)

 
Gå til toppen af siden...