Hjerte- og kredsløbssygdomme

Revideret: 02.02.2017
Olav J. Bergmann (Forfatter), Foreningen af Specialtandlæger i Tand-, Mund-, og Kæbekirurgi

Tilstande, der har særlig betydning i odontologien, er: 


Arteriel hypertension. Lokalanalgetika med adrenalin skal anvendes med forsigtighed, specielt mhp. at undgå intravasal injektion. Antihypertensiva kan give mundhulebivirkninger, fx gingival hyperplasi induceret af calciumantagonister.

Arytmier. Lokalanalgetika med adrenalin skal anvendes med forsigtighed, specielt mhp. at undgå intravasal injektion.

Angina pectoris. Ved operation tilrådes præmedikation med et sedativum, evt. kan N2O anvendes. Lokalanalgetika med adrenalin skal anvendes med forsigtighed, specielt mhp. at undgå intravasal injektion. Der skal ikke tages særlige hensyn til patienter, der er blevet symptomfri efter koronar bypass-operation eller ballondilatation med stentanlæggelse.

Risiko for endocarditis. Højrisikopatienter omfatter patienter med enten klapprotese, tidligere endocarditis, klapsygdom efter hjertetransplantation eller strukturelle kongenitte hjertesygdomme (undtagelser: isoleret atrieseptumdefekt og fra 6 måneder efter lukning af ventrikelseptumdefekt eller persisterende ductus arteriosus). Antibiotikaprofylakse anbefales til disse højrisikopatienter før mundhuleindgreb, der involverer gingiva, øvrig mundslimhinde eller det periapikale område.  

 

Gives efter følgende retningslinier: 

  • Voksne og børn >40 kg. 2 g amoxicillin p.o. 1 time før indgrebet.
  • Børn < 40 kg. 50 mg amoxicillin/kg legemsvægt p.o. 1 time før indgrebet.

 

Til patienter med penicillinallergi: 

Pacemaker. Såfremt der anvendes monopolar diatermi, skal der anvendes neutralplade, der placeres, så strømmen passerer mindst muligt via pacemakeren, idet højfrekvente elektromagnetiske bølger kan sætte pacemakeren ud af funktion.

Antikoagulationsbehandling. Følgende retningslinjer anbefales: 

  • AK-behandling er normalt ikke kontraindikation for indgreb i tandlægepraksis. Hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister (VKA: warfarin eller phenprocouman) bør der foreligge en måling af INR inden for 72 timer før indgrebet, idet det odontologiske indgreb forudsætter en INR-værdi < 3,5.
  • Hos patienter i behandling med non-vitamin-K orale antikoagulantia (NOAK) bør der foreligge en måling af nyrefunktionen, idet der ved nedsat eGFR skal pauseres med NOAK efter aftale med behandlende læge.
  • Pausering af AK-behandling kan være risikabel hos visse patientgrupper (fx patienter med kunstige hjerteklapper). En beslutning om at pausere med AK-behandling bør altid ske i samarbejde med patientens læge, idet der ved pausering af VKA kan være behov for såkaldt bridging med lavmolekylært heparin under pausen frem til det kirurgiske indgreb.
  • Ledningsanalgesi bør i videst muligt omfang undgås pga. risiko for dybtliggende hæmatomer. Granulationsvæv bør fjernes (vævshyperæmi), og brug af suturer anbefales ved ekstraktioner. Tillige anbefales applikation af hæmostaseunderstøttende midler, fx resorberbar oxideret cellulosegaze eller resorberbar gelatinesvamp. Postoperativ mundskylning med 5% tranexamsyreopløsning flere gange dgl. kan være virksomt.
  • NSAID bør undgås for ikke at øge blødningsrisikoen. I stedet anbefales paracetamol, evt. i kombination med codein.
  • Antimykotisk behandling med azoler og antibakteriel behandling med amoxicillin, makrolider, kinoloner og metronidazol er eksempler på behandlinger, som bør undgås samtidig med VKA pga. risiko for interaktion, som vil kunne resultere i øgning af INR-værdien.

 

Se endvidere Koagulationshæmmende midler

Gå til toppen af siden...