Infusionspumper og patientsikkerhed

Revideret: 04.01.2017
Jacob Nielsen (Forfatter),

Behandling med epidural hhv. intravenøs medicin eller ernæring er meget hyppigt forekommende i sundhedsvæsenet. 

Ofte sker dette via infusionspumpe, hvor det er muligt at indgive dosis med tilstrækkelig nøjagtighed over et passende tidsrum, bl.a. for at undgå toksiske peek værdier, som eller kan ses ved bolusindgift. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. 


Der findes på hospitalerne i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. 
Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper. Herud over benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. 

  

Fejl med pumper

Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. 

I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003(2516), hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67%). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50%), indgift uden skriftlig ordination (16%), mangelfuld patient identifikation (13%), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13%), indgift af forkert medikament (3%). 

I en dansk undersøgelse fra 2007(2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40% betjenings- eller programmeringsfejl.  

  

De hyppigste programmeringsfejl:   

  • Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl)
  • Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel
  • Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling
  • Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis
  • Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. 

  

Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl, faldt hovedsageligt inden for to hændelsestyper:  

  • Afklemning af infusionssættet med klemskrue
  • Kinkning af slangen og frakobling af infusionssættet fra patienten.

  

I en intern undersøgelse foretaget i Region Hovedstaden af Enhed for Patientsikkerhed i 2010, identificerede man 421 rapporterede utilsigtede hændelser som vedrørte infusionspumper. Problemerne kunne rubriceres under følgende hovedtemaer:  

  

Teknisk fejl eller mangel som: 

  • Manglende eller forsinket alarm for infusionsstop
  • Manglende funktion af friløbssikring
  • Mulighed for forveksling mellem infusionsslanger til epidural, intravenøs og enteral infusion
  • Ens udseende trevejshaner, studser og propper
  • Mulighed for forveksling mellem indstillingerne på infusioner i dobbelt pumper
  • Periodiske fejl på grund af manglende vedligeholdelse
  • Mangler ved stativer og beslag så pumper falder af
  • Utilstrækkelig batterikapacitet ved transport

  

Brugerfejl som: 

  • Fejl i opsætning og indstilling af pumpe, herunder faktorer ved design af pumpe og udstyr, softwareopsætning og rammer for arbejdet, forskellige typer og fabrikater af infusionspumper og tilbehør (sprøjter og infusionssæt).

  

Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. 

  

Den amerikanske FDA udsendte i 2010 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative. Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale.  

FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps

  

Forebyggelse af fejl

På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: 

Problem Løsningsforslag
Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt
Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring.
Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale.
Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt.
Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt.
Tilslutningen til patientens intravenøse adgang
Infusionen tilsluttes højt "opstrøms" på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt.
Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift.
Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen u-dækket, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende "indikator papir" fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning.
Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger.
Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale
Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange.
Det personale, som betjener og anvender infusionspumperne, har ikke altid den nødvendige træning eller kompetence. Benyt institutions eller afdelingsbaserede undervisnings og træningsprogrammer for relevant personale i anvendelsen af den konkrete pumpe. Sikre at nyt personale - inkl. vikarer - har den fornødne træning og uddannelse i anvendelsen af den konkrete pumpe. Udvikle og anvende enkle brugervejledninger som er tilgængelige ved pumpen.
Beregningsfejl ved dispensering eller indstilling af pumpen, idet lægelige ordinationer vanligvis er i "vægt-enhed per tid", som derefter af sygeplejerske skal omregnes ved opløsning af koncentrat og igen ved indstilling af pumpehastighed i "volumen per tid". Den lægelige ordination baseres på standard tabeller (mg dosis/legemsvægt/tidsenhed). Til dispensering og doseringen er i samme tabel knyttet standardiseret procedure for opblanding og anvendelse af infusionshastighed. Ved indgift af højpotente lægemidler (fx inotropika eller kemoterapeutika) foretages dobbelt-kontrol ved kollega forud for hver ny opsætning af lægemiddel.
 

Referencer

2516. Husch M, Sullivan C, Rooney D et al. Insights from the sharp end of intravenous medication errors: implications for infusion pump technology.. Qual Saf Health Care. 2005; 14:80-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15805451 (Lokaliseret 2. juni 2016)
2517. B Bjørn, Garde K, Pedersen BL et al. Infusionspumper og patientsikkerhed. Ugeskr Læger. 2007; 169(4):315-8, http://ugeskriftet.dk/videnskab/infusionspumper-og-patientsikkerhed (Lokaliseret 2. juni 2016)
Gå til toppen af siden...