Dosispakket medicin og patientsikkerhed

Revideret: 04.01.2017
Pia Knudsen (Forfatter),

Siden Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler (2958) blev fastsat i juni 2001, er det muligt for medicinbrugere at få udvalgte lægemidler maskinelt dosispakket. Formålet med maskinel dosispakning er at gøre ophældningen af medicinen mere nøjagtig, sikker og hygiejnisk. Desuden kan denne pakningsform være med til at skabe bedre overblik over medicinbrugerens samlede medicinering, og gøre det lettere for medicinbrugeren at indtage og dermed være med til, at lægens ordination bedre efterleves.  


Det er muligt at dosispakke tabletter og kapsler. En vejledende liste med de lægemidler, der er egnet til at blive dosispakket, bliver publiceret på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (2969), herunder også lægemidlernes opbevaringstid uden for originalemballage. Apotekerne må, så længe de overholder bekendtgørelsens bestemmelser, også dosispakke lægemidler, der ikke er med på Lægemiddelstyrelsens liste. Dog ikke eksempelvis antibiotika eller cytostatika (2958)

 

De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage, hvorfor denne form for dispensering kun egner sig til medicin, der gives i samme dosis over længere tid. Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. 

Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin 

Styrelsen for Patientsikkerhed identificerede for perioden 14. august 2012 til 14. august 2013 4.448 rapporter om utilsigtede hændelser vedrørende dosisdispenseret medicin i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Af de 4.448 hændelser var knapt 80 procent rapporteret fra kommunerne. Hændelserne er fordelt på hele medicineringsprocessen, men knapt 50 procent af de rapporterede utilsigtede hændelser var kategoriseret til at finde sted i administrationstrinnet - hvor medicinen udleveres til og indtages af medicinbrugerne (2961).  

Problematikkerne i medicineringsprocessen er ikke unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen. 

Ordination 

De rapporterede utilsigtede hændelser peger på, at kommunikationen mellem de forskellige sundhedsprofessionelle er en udfordring. Langt det største problem på ordinationstrinnet er, at der mangler eller er forkert information om ordination til de sundhedsprofessionelle, som efterfølgende skal håndtere medicinen. Den hyppigste situation blandt de utilsigtede hændelser er, at ændringer i medicineringen, foretaget på sygehus ikke er kommunikeret ud til personalet i primærsektoren. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at plejehjemspersonalets egne lister og medicinskema fra sygehus ikke stemmer overens, og der er ofte hændelser, hvor den praktiserende læge ikke kan hjælpe plejepersonalet med uoverensstemmelserne, da denne endnu ikke har modtaget patientens data fra hospitalet (2961).  

 

En anden problemstilling er, at apotekerne ikke har umiddelbart adgang til lægemiddelordinationerne på FMK. De har ”kun” recepter på FMK-serveren at forholde sig til og udlevere medicin ud fra. Det betyder eksempelvis, at selv om lægen har ændret styrken på ordinationen i FMK, så har apoteket ikke mulighed for at se dette. Apoteket har kun recepten at forholde sig til og vil udlevere i forhold til denne, hvilket kan resultere i fejldosering (2962)

 

En yderligere problemstilling som bliver tydeliggjort i de rapporterede utilsigtede hændelser er, at dosisjusteringen på grund af pakkeperioden på 14 dage til tider sker som en sidedosering til den dosispakkede medicin. Der er rapporteret hændelser, hvor sidedoseringen ikke bliver seponeret, når den endelige dosis er opnået og tilføjet i dosispakningen. På den måde får medicinbrugeren fuld dosis både som sidedosering og som dosispakket medicin (2961, 2963)

Dispensering 

De utilsigtede hændelser kategoriseret som dispenseringsfejl viser, at fejlene hyppigst er manglende eller er forkerte lægemidler i dosisposerne. Hændelserne peger på flere årsager.  

 

Udleveringsapoteket vil som det første kontrollere det dosiskort og de recepter, som ligger til grund for den dosispakkede medicin. Som tidligere nævnt kan apoteket ikke se ordinationer i FMK. Hvis der er sket ændringer i medicineringen, men apoteket ikke er blevet informeret herom, og recepten stadig er gyldig ved apotekets tjek af recepter, kan dette være årsagen til, at eksempelvis plejepersonalet i hjemmeplejen finder uoverensstemmelse i deres medicinliste og indholdet i dosisposen (2961). En undersøgelse har endvidere vist, at fejl i dosisposer ofte er sket, fordi lægen har glemt at orientere apoteket om ændringer i medicinering (2964)

 

På samme måde kan uoverensstemmelser også skyldes, at plejepersonalets medicinliste ikke er opdateret i forhold til apotekets liste.  

 

Ved maskinelle dispenseringsfejl kan årsagerne være, at dosisdispenseringsmaskinen har doseret forkert. Denne type fejl bliver dog oftest fanget i kontrollen på apoteket. For at sikre et korrekt indhold i dosispakken og dokumentere, at dosisrullen pakkes som foreskrevet på dosiskortet, sker der generelt på pakkeapoteket en kontrol af hver enkelt dosisposes indhold inden afsendelse til udleveringsapoteket. Udleveringsapoteket foretager en modtagekontrol.  

 

I kortlægningen af en utilsigtet hændelse retter udleveringsapoteket henvendelse til det pågældende pakkeapotek. Størstedelen af pakkeapotekerne kontrollerer doseringsrullerne med fotokontrol. Det vil sige, at samtlige pakkede dosisruller er fotograferet, hvilket gør, at pakkeapoteket kan orientere udleveringsapoteket, om hvorvidt eksempelvis en manglende tablet skyldes en fejl i pakkeprocessen. 

Medicinadministration 

De hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakkede medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger (2961)

 

Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt, at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Det kan som tidligere nævnt skyldes dosisjusteringer, eller at det ikke er muligt at dosispakke det specifikke lægemiddel. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedoseringen (2961, 2963).  


De rapporterede utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres (2961)

Hvad kan gøres for at forebygge utilsigtede hændelser 

 

1) Vær opmærksom på, at sundhedspersonale som håndterer dosisdispensering kender og forstår kommandoveje og ansvar 

 

Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk meget omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek (2960). Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer.  

Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar (2961).  

 

Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt (2960), men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Ifølge Lægemiddelstyrelsens vejledning (8) har den udskrivende læge ansvaret for at sikre, at medicinbrugerens egen læge og udleveringsapotek er orienteret, når en medicinbruger, der ved indlæggelsen får dosispakket lægemidler, udskrives fra hospital til fortsat dosispakket medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægmidler fra apoteket. Personalet skal sikre sig, at der er overensstemmelse mellem ordinationen fra lægen og doseringskortet fra apoteket.  

 

2) Vær opmærksom på, at apoteket endnu ikke kan se ændringer i lægemiddelordinationerne i FMK 


Apoteket har kun adgang til de åbne recepter via FMK, og kan endnu ikke kan se ændringer i lægemiddelordinationerne i FMK. Det er derfor vigtigt at sikre, at apoteket har fået besked om eventuelle ændringer eller nye recepter, inden der kan ske en effektuering heraf. Apoteket skal have besked om ændringer herunder seponering via telefon, fax eller korrespondancemeddelelser. 

 

Apoteket skal, som før FMK, stadig have en recept med påskriften dosisdispensering samt det ordinerede præparatnavn, indikation, dosering og periode for dosispakningen (max 2 år). Ved ændringer og opstart af lægmidler i dosispakningen, skal der ligeledes sendes en recept og gives besked om disse ændringer til apoteket (9). Det er forventningen, at denne problematik vil aftage, når FMK-dosismodulet er implementeret blandt alle sundhedsaktørerne. For apotekernes vedkomne forventes dette at være ved udgangen af 2017 (10). 

 

3) Overvej hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted 

 

Da dosispakket lægemidler vanligvis bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er de mest egnede brugere stabilt medicinerede medicinbrugere. En ændring midt i en dispenseret periode er en risikofaktor. Bliver det eksempelvis nødvendigt for plejepersonalet at fjerne tabletter fra posen grundet ændringer i medicineringen, er der en stor risiko for, at der sker utilsigtede hændelser, og det anbefales derfor ikke (2960). Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Og ved akut ændring skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Apoteket skal tillige have besked, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/tillægsgivning indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine. 

 

4) Vær opmærksom på ro og tid til fokus omkring administration 

 

Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte en konsekvens af manglende kontrol af oplysningerne på dosisposen eller manglende kommunikation personalet imellem. Det er derfor vigtigt, at alle involverede i medicinhåndteringen kender sine opgaver og ansvar, således at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt. Sundhedsstyrelsen har udgivet et værktøj til dette formål (2967).  

 

Forstyrrelser er i de utilsigtede hændelser en hyppig årsag til, at der sker fejl i administrationen af medicin. Det anbefales, at der er ro og tid til fokus omkring administration. 

 

5) Vær opmærksom på sidedosering til dosispakket medicin 

 

Det er ikke muligt helt at eliminere sidedoseringer, da nogle lægemidler ikke kan eller bør dosispakkes. Sundhedspersonale og den ordinerende læge bør derfor have problematikken med sidedoseringer for øje.  

 

  • Det skal tydeligt fremgå af medicinlisten, om det enkelte præparat er dosispakket eller sidedoseret.
  • Sidedoseret medicin skal også dokumenteres, og der må kun være én medicinliste.
  • Dosispakket og sidedoseret medicin bør om muligt ligge samme sted.
  • Når det er muligt samles medicinen i dosispakning. En tilgang kunne være medicingennemgang. Institut for Rationel Farmakoterapi (2968) anbefaler, at medicinbrugere med dosispakning som en gruppe med behov for en årlig medicingennemgang.

Vejledninger 

MedCom har udarbejdet vejledninger som dels beskriver receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. (2962), og mere specifikt en mulig arbejdsgang i forhold til oprettelse af dosisdispensering, seponering samt ændring i behandling og registrering på FMK (2970)

 

Hjemmepleje og plejebolig kan få inspiration i arbejdet med at minimere risikoen for utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin i en model udarbejdet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Pharmakon (2969)

 

 

Ovenstående tekst om dosispakket medicin er udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Danmarks Apotekerforening (kontaktperson: Rikke Lundal Nielsen). 

 

Referencer

2958. Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler. retsinformation.dk. 2003; , https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=9526 (4. januar 2017)
2959. Liste over dosisdispenserede lægemidler. Lægemiddelstyrelsen. 2016; , https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/apoteker/dosisdispensering/liste-over-dosisdispenserede-laegemidler (4. januar 2017)
2960. Sundhedsstyrelsens regler om dokumentation i forbindelse med dosisdispensering. 2011; , https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/~/media/7576DD43DEDB45EAADCDB8C18F4742B5.ashx (4. januar 2017)
2961. Dosisdispensering - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Styrelsen for Patientsikkerhed. 2014; , https://stps.dk/da/udgivelser/2014/~/media/753B7BC47A8643368E5EE88E247E90B8.ashx (4. januar 2017)
2962. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK. MedCom. 2016; , http://medcom.dk/media/2836/receptfornyelse-og-genbestilling-af-medicin-mm-vejledning-version-5-15-august-2016.pdf (4. januar 2017)
2963. Medicinering i hjemmeplejen og i plejebolig - identifikation af utilsigtede hændelser. Styrelsen for Patientsikkerhed. 2012; , http://stps.dk/da/udgivelser/2012/medicinering-i-hjemmeplejen-og-plejebolig (4. januar 2017)
2964. Pedersen BN, Kirkegaard JB. Patientsikkerhed ved dosisdispenseret medicin. Farmakonom. 2016; , http://www.farmakonom.dk/media/1912/holstebro-loeve-apotek-projektbeskrivelse.pdf (4. januar 2017)
2965. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 2015; , http://www.laeger.dk/portal/pls/portal/!PORTAL.wwpob_page.show?_docname=10693505.PDF (4. januar 2017)
2967. Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder - ansvar, sikkerhed og opgaver. Sundhedsstyrelsen. 2011; , http://stps.dk/da/udgivelser/2011 (4. januar 2017)
2968. Kom godt i gang med medicingennemgang i almen praksis. Institut for Rationel Farmakoterapi. 2011; , http://www.irf.dk/dk/redskaber/medicingennemgang/medicingennemgang.htm (4. januar 2017)
2969. En best practise-model for sikker dosisdispensering. Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2012; , https://www.pharmakon.dk/media/3014/en-best-practice-model_komp.pdf (4. januar 2017)
2970. Vejledning til dosisdispensering. Medcom. 2015; , http://medcom.dk/media/2838/vejledning-dosisdispensering-dec2015.pdf (4. januar 2017)
Gå til toppen af siden...