Variceller og herpes zoster (virusinfektioner)

Revideret: 12.03.2018

Varicella zoster virus (VZV) giver anledning til to sygdomme: variceller (skoldkopper) og herpes zoster. 

Næsten alle (> 90%) danskfødte voksne har haft skoldkopper i barnealderen, men dette gælder i mindre grad indvandrere fra tropiske lande, hvor hyppigheden af VZV-infektion er lavere. 

Klinik

Variceller 

Variceller er den kliniske manifestation af primærinfektionen. Inkubationstiden er 10-20 dage. Smitte sker fra en person med variceller via dråber fra respiratoriske sekreter eller ved direkte kontakt med sekret fra varicella- eller zosterelementer. 

 

Hos immunkompetente børn er det som hovedregel en mild sygdom af 3-5 dages varighed. 

 

Den hyppigste komplikation er bakteriel superinfektion. Sjældent ses cerebellar ataksi, der opstår 1-3 uger efter hududslættet og har en god prognose. 

 

Forløbet af sygdommen er sværere hos immunsupprimerede, hvor der kan være en betydelig mortalitet. Hos immunkompetente voksne har variceller ligeledes et langt sværere forløb end hos børn. 

 

Herpes Zoster 

Herpes zoster er den kliniske manifestation ved reaktivering af virus. Efter primærinfektionen befinder VZV sig latent i de sensoriske ganglier, hvorfra der kan ske reaktivering. Karakteristisk er involvering af sensoriske dermatomer. 

 

Hovedproblemet ved herpes zoster er de svære neuralgiforme smerter, der hos enkelte patienter persisterer i op til et par år efter infektionen. Zoster svarende til 1. trigeminusgren giver risiko for okulær infektion med risiko for synstab, og zoster svarende til nervus facialis kan medføre facialis parese og zosterudslæt i ydre øregang. 

 

Zoster ses i alle aldre, men hyppighed og risiko for alvorligt forløb stiger med alderen. Forløbet er også alvorligere hos immunkompromitterede. VZV kan sjældnere være årsag til encephalitis og til apopleksilignende sygdom, sidstnævnte på grund af infektion og inflammation svarende til større kar.  

Diagnostik

Der er sjældent diagnostiske problemer på grund af det karakteristiske kliniske billede. 

Diagnosen kan bekræftes ved påvisning af VZV-DNA i materiale fra mukokutane læsioner eller spinalvæske.  

Profylakse

Der findes en levende, svækket vaccine mod variceller. Den anvendes til visse immunsupprimerede børn, antistofnegative familiekontakter til immunsupprimerede børn og antistof-negative voksne, se Andre vacciner overvejende anvendt til børn


Ved eksposition kan personer med risiko for alvorlig sygdom (nyfødte, hvis mødre ikke har dannet antistof, immundefekte samt ikke-immune gravide) behandles profylaktisk. Her er anti-VZV-specifikt immunglobulin (VZIG) antiviral behandling overlegen. 

 

Der findes en vaccine mod herpes zoster med dokumenteret effekt hos voksne over 50 år, se Vacciner, der fortrinsvis anvendes til voksne og Herpes zoster

Behandlingsvejledning

Ved behov for oral behandling af VZV-infektion anvendes valaciclovir eller famciclovir. Der foreligger ikke sammenlignende undersøgelser af de to stoffer; men valaciclovir er væsentligt billigere. 

 

Valaciclovir har i sammenligning med aciclovir vist signifikant hurtigere smertelindring af zosterrelaterede smerter samt signifikant lavere forekomst af postherpetisk neuralgi (3415)

 

Variceller hos børn behandles som hovedregel ikke med antivirale lægemidler. 

 

Variceller behandles med antivirale lægemidler: 

  • hos voksne
  • hos immundefekte.

 

Herpes zoster behandles med antivirale lægemidler: 

  • hos patienter over 50 år, hvor behandlingen kan indledes inden for 72 timer efter fremkomst af hududslæt
  • ved risiko for okulær involvering og ved andre tilstande, hvor andet end huden er afficeret
  • yngre, der inden for 72 timer har meget kraftige smerter
  • immundefekte patienter.

Graviditet

Variceller hos gravide har ofte et sværere forløb og medfører hyppigere komplikationer, og derfor er der altid indikation for behandling. 

 

Gravide, der er mistænkt for variceller, bør vurderes af en infektionsmediciner. Ved svær infektion behandles med parenteral aciclovir. 

 

Variceller før 20. graviditetsuge medfører risiko (1-2%) for kongenit varicellasyndrom. Fra 20. graviditetsuge til ca. 1 uge før fødslen er der ingen risiko for barnet, der får overført maternelle antistoffer og selv danner antistoffer. 

 

Variceller hos den gravide fra ca. 1 uge før til 4 uger efter fødslen medfører stor risiko for, at barnet, der ikke har nået at få overført maternelle antistoffer, udvikler neonatale variceller, der ubehandlet har høj dødelighed. 

 

Herpes zoster hos gravide behandles efter sædvanlige retningslinjer. 

Referencer

3415. Beutner KR, Friedman DJ, Forszpaniak C et al. Valaciclovir compared with acyclovir for improved therapy for herpes zoster in immunocompetent adults. Antimicrob Agents Chemother. 1995; 39(7):1546-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7492102 (Lokaliseret 12. marts 2018)