Histamin og histaminreceptorer

Revideret: 27.04.2017

Histamin 

Produceres i en lang række af kroppens celler, hvor det enten secerneres umiddelbart efter det er syntetiseret, eller findes bundet i granula, hvorfra det kan frigives ved aktivering af mastceller og basofile leukocytter. Der er særligt mange mastceller og dermed histamin i næse, mund og blodkar. Ved aktivering af mastceller og basofile leukocytter frigøres histamin og en række andre potente signalstoffer.
Flere mekanismer kan udløse en histaminfrigørelse. Ved en allergisk reaktion (type I) vil kontakt mellem et allergen og IgE-molekyler på mastcellers og basofile leukocytters overflade, udløse en histaminfrigørelse. IgG- og IgM-immunologiske reaktioner, hvor komplement aktiveres, kan ligeledes resultere i en tilsvarende frigørelse. Histaminfrigørelse kan også udløses af medikamenter (fx morfika) eller diagnostika (fx visse røntgenkontrastmidler) eller andre stoffer, som direkte kan aktivere komplementkaskaden. 

 

Endelig kan en mekanisk påvirkning/skade medføre degranulering og dermed histaminfrigørelse fra mastcellerne.  

 

Ved urticaria er histamin det dominerende signalstof, ligesom det ved allergisk rhinitis er histamin, der udløser nysen, vandig sekretion og kløe (samt øjensymptomer). Der er imidlertid også andre mediatorer involveret i den tilstoppede næse, og H1R-antihistaminer har derfor mindre god effekt på dette symptom. 

 

Histaminreceptorer 

Histamin kan aktivere 4 forskellige histaminreceptorer (H1R-H4R). Antallet og typen af histaminreceptorer varierer i forskellige vævs- og celletyper. Betydelige funktioner er effekten på kar (dilatation og permeabilitetsøgning via H1R og H2R), sensoriske nerver (kløe, smerter, nysen, sekretion og forbigående erytem via H1R og H2R), parietalceller i tarm (øget syresekretion via H2R), glat muskulatur i bronkier og tarm (kontraktion via H1R) samt hjertet (H1R og H2R). H4R receptorer, som udover at findes i stort antal i hudens epithelceller, har betydning for produktion og modning af celler i knoglemarv samt endokrine funktioner. Både H1R og H3R findes i hjernen og har her betydning for kognition, hukommelse og søvn. 

I relation til aktuelle problemstilling synes H1R at være den mest betydningsfulde histaminreceptor, idet akutte allergiske symptomer, som kløe, akut rhinoconjunctivitis, bronkospasme, krampe, diare samt rødme og kvadeldannelse i huden, kan fremkaldes ved aktivering af H1R lokaliseret på nerver, kar, samt glatte muskelceller i bronkier og tarm. De andre histaminreceptorer spiller også en rolle ved allergiske tilstande, bl.a. kan aktivering af forskellige histaminreceptorer på hvide blodlegemer og blodplader regulere immunologiske reaktioner fx produktion af allergenspecifikt IgE.