Kolestatisk hudkløe

Kolestatisk hudkløe er blandt andet relateret til en unormalt høj koncentration af galdesalte i blodet og opstår pga. nedsat udskillelsesfunktion i hepatocytterne (intrahepatisk kolestase) eller pga. hindret afløb af galden (galdevejsobstruktion, intra- eller ekstrahepatisk). 

Behandlingsvejledning

Ved galdevejsobstruktion er behandlingen endoskopisk eller sjældnere UL-vejledt perkutan drænage. Ved intrahepatisk kolestase anvendes primært oral indgift af ionbyttere. Disse binder galdesyrerne i tarmlumen, ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb, nedbringer plasmakoncentrationen af galdesyrer og lindrer oftest hudkløen efter ca. en uge. De syrebindende anionbyttere, colestyramin og colestipol, kan anvendes.

Ursodeoxycholsyre (Ursofalk^® eller Proursan) er en hydrofil galdesyre, som virker koleretisk. Hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom kan p.o. indgift af ursodeoxycholsyre have symptomatisk effekt på kløe og icterus. Midlet bør ikke anvendes ved galdevejsobstruktion. Ved primær biliær cirrose (PBC) forsinker midlet progression af sygdommen.
Ved graviditetskolestase letter ursodeoxycholsyre kløen og reducerer forekomsten af komplikationerne hos fosteret. Ursofalk^® kan med » udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Ursofalk^® bindes af ionbyttere, hvorfor evt. indgift af begge midler skal forskydes.

Opioidreceptorantagonisten naltrexon kan i visse tilfælde lindre kolegen kløe ved en central effekt. Rifampicin kan i visse tilfælde lindre via induktion af mikrosomale enzymer, som omsætter galdesyrer.