Eksokrin pancreasinsufficiens

Revideret: 23.03.2017

Lidelser i pancreas giver ofte symptomer i form af smerter, diarré/steatoré, vægttab, malnutrition, malassimilation (nedsat optagelse af fedtopløselige vitaminer D, K eller E) samt diabetes mellitus (endokrin insufficiens). 

 

Steatoré er et markant symptom ved eksokrin pancreasinsufficiens, idet pancreaslipase er ansvarlig for 90% af lipidfordøjelsen. Kulhydrat og proteinfordøjelsen er kun delvis afhængig af enzymerne fra pancreas. 

 

Kronisk pancreatitis er den hyppigste årsag til eksokrin pancreasinsufficiens hos voksne. De hyppigste årsager til kronisk pancreatitis er alkohol og rygning - ofte i kombination. Andre årsager til eksokrin pancreasinsufficiens er cystisk fibrose (børn), cancer, pancreatis samt ventrikel- og pancreaskirurgi. 

 

I almen praksis bør man mistænke pancreaslidelse ved ovennævnte kliniske symptomer, specielt hos patienter, der ryger og/eller har et alkoholoverforbrug. Man kan tage supplerende blodprøver, fx lever-galdetal, HbA1c og vitamin D samt foretage billeddiagnostisk undersøgelse af pancreas (UL- eller CT-scanning). Billeddiagnostik er væsentlig for at stille den rette diagnose. Ofte vil symptomerne retfærdiggøre henvisning til udredning i et cancerpakkeforløb. 

 

Den eksokrine pancreasfunktion kan vurderes ved direkte funktionstest (Lundhs måltidstest) eller ved en mindre nøjagtig, men praktisk anvendelig indirekte test (fækal elastase-koncentration). Eksokrin pancreasinsufficiens kan også verificeres ved at måle fedtkoncentrationen i fæces. Værdier > 10% w/w har en høj diagnostisk værdi. 

Behandlingsvejledning

Pancreasenzymbehandling er indiceret hos patienter med kronisk pancreatitis og svær steatoré (fæces-fedt >14 g/døgn) eller påvist eksokrin insufficiens (fæces-fedt 7-14 g/døgn, nedsat Lundhs test eller nedsat fækal elastase-koncentration) og samtidig tegn på malnutrition (vægttab) og/eller malassimilation (nedsatte serumkoncentrationer af fedtopløselige vitaminer D, K eller E). Pancreasenzymbehandling er desuden indiceret til patienter med steatoré som bivirkning til ventrikeloperation med gastro-enteroanastomose. Pancreasenzymbehandling virker ikke på smerter forårsaget af kronisk pancreatitis. 

Substitutionspræparater indeholder 10-20 % af den lipasemængde, pancreas normalt secernerer. Ved eksokrin pancreasinsufficiens er substitution med store mængder lipase nødvendig for at opnå en klinisk mærkbar forbedring af steatoré. Substitutionsbehandling med pancreasenzymer kan suppleres med diæt i form af fedtreduceret kost og substitution med fedtopløselige vitaminer og calcium kan være nødvendig. Ved substitutionsbehandling stiler man mod vægtøgning og bedre ernæringstilstand, men man kan sjældent opnå normalisering af fordøjelsen. 

 

Doseringsforslag 

Pancreasenzymer indtages i begyndelsen, under og umiddelbart efter et måltid. 

Som begyndelsesdosis anvendes den anbefalede standarddosering for det enkelte præparat, men øgning af dosis er ofte nødvendig.  

Der er ikke noget entydigt forhold mellem dosis og virkning.  

Behandlingen monitoreres ud fra den kliniske effekt på afføringens konsistens og hyppighed, effekten på legemsvægten og korrektion af de biokemiske tegn på malassimilation. Hvis der ikke opnås acceptabel klinisk effekt ved dosering på 40.000-50.000 EP-e lipase pr. hovedmåltid og halv dosis til mellemmåltider, kan syresekretionshæmning, og diætetisk fedtrestriktion (40-50 g/dag) med tilskud af mellemkædetriglycerid (MCT) forsøges.