Feberkramper hos børn

Revideret: 11.05.2017

Feberkramper defineres som kramper ved en temperatur på > 38°C hos børn uden påviselig intrakraniel årsag. Alder sædvanligvis mellem 6 måneder og 5 år. 

Behandlingsvejledning

Det er vigtigt at orientere forældrene om såvel feberkrampers godartede natur som vigtigheden af den forebyggende behandling, der består i at begrænse temperaturstigning ved hjælp af afdækning af barnet. Et højfebrilt barn skal således kun ligge i undertøj med små strømper, dækket af et tyndt lagen. 

 

Pga. feberkrampers generelt gode prognose anbefales almindeligvis ikke fast profylaktisk behandling. Derimod kan der udleveres recept på diazepam rektaltube til anvendelse ved nye mulige anfald, efter at forældrene er instrueret i administration. Det anbefales at afvente 3-5 minutter, før der gives diazepam rektalt (0,5 mg/kg). Behandling er altså ikke nødvendig, hvis anfaldet er ophørt forinden. Behandlingen sigter særligt imod at hindre udvikling af længerevarende anfald/status epilepticus. 

 

I få udvalgte tilfælde kan diazepam rektalt anvendes profylaktisk, eksempelvis ved mere end 2 langvarige feberkramper og ved talrige recidiver af almindelige kortvarige feberkramper. Diazepam-profylaksen gives i disse tilfælde ved temperatur > 38,5°C som 0,5 mg/kg hver 12. time, så længe temperaturen er > 38,5°C, dog højst 2 doser. Når barnet har fået diazepam, bør barnet evt. ses af læge, da diazepam kan sløre symptomerne på alvorlige infektionssygdomme, fx meningitis. 

Paracetamol og NSAID kan anvendes efter behov, fx ved smerte eller utilpashed under feber, men ændrer ikke noget ved tendensen til feberkramper eller recidiv. 

 

I tilfælde med komplekse feberkramper - tidlig debut, hemikonvulsive, langvarige og recidiverende - bør barnet vurderes af neuropædiater, idet det kan dreje sig om epilepsi, evt. en epileptisk encefalopati.