Depression

Revideret: 17.12.2015

Prævalensen af depressionssygdomme i befolkningen er ca. 4%, mens den kumulerede livstidsprævalens er ca. 15%. Depression ses mere end dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Hovedparten af patienterne (90%) behandles i almen praksis.  
Depression medfører svær reduktion i livskvalitet samt en betydelig risiko for selvmord og langtidsfølger i form af varige kognitive forstyrrelser og varigt tab af erhvervsevne med heraf følgende samfundsøkonomiske konsekvenser. Tidlig diagnostik og behandling kan afkorte sygdomsforløbet, forebygge selvmordshandlinger, reducere sandsynligheden for recidiv og forebygge kronificering. Efter den første depression er risikoen for recidiv over 50%. Efter anden eller tredje depression er recidivfrekvensen over 80. Dette understreger betydningen af langvarig profylaktisk behandling, når den enkelte episode er overstået. 
Yderligere information om unipolar depression kan findes i Sundhedsstyrelsens referenceprogram i Sundhedsstyrelsens referenceprogram(1171) samt i den såkaldte NICE-rapport fra England (2160). Desuden har Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) december 2014 udgivet et notat om anvendelsen af antidepressiv medicin, der opsummerer den kendte evidens på området (2535).  

Referencer

1171. Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. 2007; , https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/6F9CE14B6FF245AABCD222575787FEB7.ashx (24. maj 2016)
 
2160. NICE. Rapport om antidepressiv behandling. 2009; , http://www.nice.org.uk/guidance/conditions-and-diseases/mental-health-and-behavioural-conditions/depression (6. juni 2016)
 
2535. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression. 2015; , http://www.regioner.dk/medicinsite/rads/behandlingsvejledninger (3. juni 2016)