Tinnitus

Revideret: 28.02.2017

Tinnitus (øresusen) inddeles i: 

  • subjektiv
    og
  • objektiv tinnitus.

Ved den subjektive tinnitus fornemmer patienten en susende, brusende, brummende eller hylende lyd. Omkring 10-15% af befolkningen angiver at have tinnitus. Hyppigheden af tinnitus er dog væsentligt højere, hvis episodiske tinnitus-tilfælde medregnes. De episodiske tinnitus-tilfælde kan være af kortere eller længere varighed og kan ses efter en periode med kraftig lydpåvirkning. Kun hos ca. 1% af befolkningen er tinnitus en stor gene i dagligdagen med påvirkning af livskvalitet (3074, 3075).
Tinnitus kan opstå ved alle former for høretab så som aldersbetinget og støjbetinget hørenedsættelse. Derudover er tinnitus ofte et ledsagesymptom ved mange øresygdomme, hvori der indgår et høretab: Otosklerose, sekretorisk og kronisk otitis media, acusticus neurinom og morbus Menière.  

Lidelser i halscolumna, specielt artrose og kæbeledsdysfunktioner med ledsagende myoser, kan tillige give anledning til tinnitus. Hypo-/hypertension og anæmi kan også give tinnitus.  

 

Objektiv tinnitus er sjælden og udgør kun 1% af alle tinnitus-tilfælde og kan være en følge af muskulær eller vaskulær patologi.
Ved muskulær tinnitus drejer det sig om myokloni af musculus stapedius, musculus tensor tympani eller muskler til rhinopharynx og bløde gane. Vaskulær tinnitus er oftest pulssynkron og skyldes sædvanligvis ændringer i den cervikale eller kranielle blodtilførsel, vaskulær anormalitet eller tumorer i mellemøret. 

Behandlingsvejledning

Subjektiv tinnitus 

Behandlingsstrategien ved subjektiv tinnitus omfatter dels tiltag rettet mod lyden i sig selv, dels tiltag rettet mod den ledsagende uro, angst og depression. Det drejer sig om information/uddannelse, høreapparat, relaksationsterapi, kognitiv terapi, søvn management, lydterapi (maskering), tinnitus træningsterapi (Tinnitus Retraining Therapy), antidepressiva, anxiolytika og hypnotika. Korrigeres et høretab med høreapparatbehandling har det ofte effekt på tinnitus. Ligeledes kan høreforbedrende operation afhjælpe tinnitus, fx forsvinder tinnitus hos ca. 50% af otosklerose-opererede efter operationen.  

 

Information/uddannelse har i randomiserede kontrollerede studier (RCT) vist sig at have en signifikant effekt sammenlignet med ingen intervention, og effekten er større, når en behandler er involveret frem for udlevering af skriftligt materiale (1843). Høreapparatbehandling har en dokumenteret effekt på tinnitus, og effekten er additiv i forhold til andre interventioner (1844). Et enkelt RCT-studie undersøger behandlingen af 91 tinnituspatienter med høreapparatbehandling eller lydterapi (maskering) (3076). Begge behandlinger hjælper på tinnitus, men der er ikke forskel på effekten af behandlingen. Studiet indgår også i et Cochrane Review om høreapparatbehandling af tinnitus med samtidigt høretab, og det konkluderes, at der ikke er tilstrækkelig evidens for effekt af høreapparatbehandling som monoterapi, da et egentligt RCT-studie med en placebobehandlet kontrolgruppe ikke er udført (3077). Relaksationsterapi har i RCT vist sig at have god effekt på tinnitus indtrængen, mindre effekt på de depressive symptomer og ingen effekt på angsten (1843). Der er også god evidens for effekten af kognitiv terapi på tinnitus. 

 

Et andet behandlingsprincip går ud på at blokere de nervebaner, der går til cortex, og som samtidig svækker aktivering af det limbiske system. Dette kaldes TRT (Tinnitus Retraining Therapy). Det foregår ofte i samarbejde med en neuropsykolog, undertiden kombineret med høreapparat med mulighed for maskeringslyd. Denne behandling har ofte en varighed på flere år. Resultaterne af antidepressivas effekt på tinnitus og den ledsagende angst og depression har været divergerende, og hverken benzodiazepiner eller melatonin har haft nogen signifikant effekt. I de fleste tilfælde kan patienten med tinnitus dog abstrahere fra lyde uden de store tiltag.

Objektiv tinnitus 

Dystoni behandles med Botox®-injektion i muskulaturen og er en sygehusopgave. Det samme gælder de andre tilstande med objektiv tinnitus, hvor det er vigtigt at diagnosticere den tilgrundliggende årsag (glomus tympanicum og jugulare tumor, vaskulære anomalier, carotis aneurisme, høj bulbus jugularis, arterio-venøse malformationer) og henvise til relevant sygehusafdeling. 

Referencer

1843. Hoare DJ, Kowalkowski VL, Kang S et al. Systematic review and meta-analyses of randomized controlled trials examining tinnitus management. Laryngoscope. 2011; 121(7):1555-64, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21671234 (Lokaliseret 1. juni 2016)
 
1844. Trotter MI, Donaldson I. Hearing aids and tinnitus therapy: a 25-year experience. J Laryngol Otol. 2008; 122(10):1052-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18353195 (Lokaliseret 1. juni 2016)
 
3074. Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab. Kort vejledning - Tinnitus. DSOHH. 2014; , http://dsohh.dk/wp-content/uploads/2015/04/DSOHH-KKR-tinnitus1.pdf (Lokaliseret 28. februar 2017)
 
3075. Baguley D, McFerran D, Hall D. Tinnitus. Lancet. 2013; 382(9904):1600-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23827090 (Lokaliseret 28. februar 2017)
 
3076. Parazzini M, Del Bo L, Jastreboff M et al. Open ear hearing aids in tinnitus therapy: An efficacy comparison with sound generators. Int J Audiol. 2011; 50(8):548-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21595527 (Lokaliseret 28. februar 2017)
 
3077. Hoare DJ, Edmondson-Jones M, Sereda M. Amplification with hearing aids for patients with tinnitus and co-existing hearing loss. Cochrane Database Syst Rev. 2014; 31(1), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24482186 (Lokaliseret 28. februar 2017)