Dacryocystitis og orbital flegmone

Revideret: 23.03.2017

Med dacryocystitis og orbital flegmone forstås en betændelsestilstand i henholdsvis tåresækken eller øjenhulen. 

Behandlingsvejledning

Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelser vælges oral administration af antibiotika. Hvis patienten er alment påvirket, vælges intravenøs administration. Der vælges altid intravenøs administration ved mistanke om orbital flegmone, dvs. infektion bag septum orbitale. 

 

Præparatvalg

  • Oralt

Voksne: Amoxicillin + clavulansyre 500/125 mg x 3. 

Børn: Amoxicillin + clavulansyre 20/5 mg/kg/dosis p.o. (< 2 år kun 13/3,25 mg/kg/dosis) x 3. 

 

  • Intravenøst

Voksne: Cefuroxim 1500 mg x 3 (børn 50 mg/kg/dosis x 3). Kombineret med metronidazol 500 mg x 3 (børn 8 mg/kg x 3).