Arvelig tyrosinæmi type 1

Revideret: 26.11.2015

Hepatorenal tyrosinæmi eller hereditær tyrosinæmi type 1 (HT-1) debuterer oftest i barnealderen med leverinsufficiens og renalt Fanconis syndrom med rakitis. Ubehandlet tilkommer neurologiske komplikationer og hepatocellulært karcinom (HCC). 

  

HT-1 forårsages af en autosomal recessiv defekt i enzymet fumarylacetoacetathydrolase (FAH), som katalyserer det sidste trin i katabolismen af aminosyren tyrosin. Nogle metabolitter proksimalt for det defekte FAH ophobes, herunder tyrosin, mens andre omdannes til bl.a. succinylacetone (SA) og succinylacetoacetat (SAA), som er primært ansvarlige for nyre- og leverskaderne. Herudover hæmmer SA enzymet porphobilinogen (PBG)-syntase og forårsager herigennem porfyrilignende kriser med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning. 

  

Diagnostik

HT-1 indgår i det danske screeningsprogram for nyfødte, og diagnosen fastslås ved påvisning af SA i urin med efterfølgende molekylærgenetisk analyse af genet for FAH. 

Behandlingsvejledning

Non-farmakologisk behandling med tyrosin- og fenylalaninbegrænset diæt kombineret med farmakologisk behandling med nitisinon. Effekten af behandlingen afhænger af tidspunkt for behandlingsstart: Ved start før 6-måneders-alderen vil risikoen for død, leversvigt og levertransplantation være betydeligt reduceret. Ved start i 6-12-måneders-alderen er risikoen for HCC lille. En lille andel udvikler mild kognitiv skade, hvilket formentlig er sekundært til diætetiske forhold, herunder niveau af p-fenylalanin. 

  

Pga. renal dannelse af SA og SAA bliver få levertransplanterede patienter med HT-1 behandlet med nitisinon. 

  

Overordnet bliver patienter med HT-1, som er levertransplanterede, dog ikke behandlet med nitisinon efter transplantationen. 
Behandlingen følges op ved regelmæssige kliniske undersøgelser, biokemiske analyser, herunder plasma-tyrosin, α-føtoprotein, plasma-nitisinon og koagulationstal, samt kontroller ved specialiseret klinisk diætist. 

Referencer

2059. de Laet C, Dionisi-Vici C, Leonard JV et al. Recommendations for the management of tyrosinaemia type 1. Orphanet J Rare Dis. 2013; 10, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23311542 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2725. Mayorandan S, Meyer U, Gokcay G et al. Cross-sectional study of 168 patients with hepatorenal tyrosinaemia and implications for clinical practice. Orphanet J Rare Dis. 2014; 1(9):107, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25081276 (Lokaliseret 12. maj 2016)