Hyperfenylalaninæmi

Revideret: 24.02.2017

Hyperfenylalaninæmi (HPA) opstår som følge af en defekt omdannelse af fenylalanin til tyrosin. Hyppigst skyldes sygdommen mutationer i genet, der koder for enzymet fenylalaninhydroxylase (PAH). Sygdommen benævnes da fenylketonuri (PKU). I sjældnere tilfælde skyldes HPA en defekt i et af de enzymer, der er involveret i biosyntese eller regeneration af PAH-enzymets nødvendige kofaktor tetrahydrobiopterin (BH4), som samlet kaldes BH4-defekter. HPA af en vis størrelse fører ubehandlet til irreversibel hjerneskade med flere neurologiske komplikationer. Ved BH4-defekter præges billedet især af kramper og bevægelsesforstyrrelser. 

  

Diagnostik

Neonatalscreening for hyperfenylalaninæmi foretages ved hælprøve 48-72 timer efter fødslen. Stærkt forhøjet fenylalanin (ref.værdi <150 mikromol/l) med samtidig forhøjet fenylalanin/tyrosin ratio (ref.værdi <1,5) er forenelig med fenylketonuri (klassisk PKU). Svagt forhøjet fenylalanin og fenylalanin/tyrosin ratio er forenelig med hyperfenylalaninæmi (HPA). 

Behandlingsvejledning

Fenylketonuri (PKU) kan med godt resultat behandles fra fødslen med en fenylalanin restriktiv diæt næsten uden naturligt protein, hvorved indtaget af fenylalanin mindskes og fenylalanin i blodet kan holdes i terapeutisk niveau. Hos patienter, som har en restaktivitet af PAH-enzymet, og som responderer på BH4 (i form af Sapropterin) , kan tilførsel af BH4 medføre en øget omsætning af fenylalanin, så fenylalanin i blodet sænkes til terapeutisk niveau. BH4 anvendes som udgangspunkt som tillægsbehandling til diæt, der dog kan gennemføres mindre restriktivt. 

  

Sapropterin er en syntetisk udgave af naturligt forekommende 6R-BH4, som er kofaktor for både fenylalanin-, tyrosin- og tryptofanhydroxylaserne. Hos patienter med BH4-defekter, som responderer på BH4, kan substitutionsbehandling med sapropterin kompensere for denne mangel, men behandlingen skal suppleres med bl.a. L-dopa, carbidopa, 5-hydroxytryptofan, folininsyre og evt. proteinbegrænset diæt, afhængigt af den specifikke enzymdefekt. 

Referencer

2499. Blau N. Sapropterin dihydrochloride for the treatment of hyperphenylalaninemias. Expert Opin Drug Metab Toxicol. 2013; 9(9):1207-18, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23705856 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2500. Greene CL, Longo N. National Institutes of Health (NIH) review of evidence in phenylalanine hydroxylase deficiency (phenylketonuria) and recommendations/guidelines for therapy from the American College of Medical Genetics (ACMG) and Genetics Metabolic Dietitians International (GMDI). Mol Genet Metab. 2014; 112(2):85-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24745849 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2728. Qi Y, Mould DR, Zhou H et al. A prospective population pharmacokinetic analysis of sapropterin dihydrochloride in infants and young children with phenylketonuria. Clin Pharmacokinet. 2015; 54(2):195-207, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25338975 (Lokaliseret 12. maj 2016)