Diabetes insipidus

Revideret: 10.01.2017

Diabetes insipidus er en sjælden sygdom, der er karakteriseret ved polyuri og polydipsi. Diabetes insipidus kan inddeles i to typer, der begge kan være arvelige:
 

Central diabetes inspidus, der skyldes nedsat sekretion af ADH fra hypofysens baglap. Den ses hyppigst efter kirurgiske indgreb i hypothalamus-hypofyse-området, sjældnere udløst af traume eller patologisk proces.

Nefrogen diabetes insipidus, der er forårsaget af manglende antidiuretisk effekt af ADH på epitelet i nyrernes samlerør. Sygdommen opstår hyppigst som følge af strukturelle eller medikamentelt betingede nyrelidelser.

Ud over disse to typer kan forbigående diabetes inspidus forekomme under graviditet (gestagen diabetes insipidus). I sjældnere tilfælde kan diabetes insipidus opstå akut i forbindelse med placentaløsning. 

Primær polydipsi er en anden tilstand, der kan forveksles med diabetes insipidus. Primær polydipsi kan fx ses ved psykiatriske sygdomme. 

Behandlingsvejledning

Desmopressin. Der gives initialt lav dosis (smeltetablet 60 mikrogram eller tablet 0,1 mg) 1-4 gange dgl. Det er en specialistopgave, der i nogle tilfælde kræver indlæggelse ved behandlingsstart. 

  

Carbamazepin, som stimulerer vasopressinsekretionen, kan anvendes til patienter med partiel diabetes insipidus. Dosis er sædvanligvis 100-400 mg/døgn, men på grund af bivirkninger bør desmopressin foretrækkes. 


Parenteral indgift af desmopressin kan i sjældne tilfælde (postoperative tilstande) være hensigtsmæssig. Præparater til dette formål er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. 

Referencer

2706. Qureshi S1, Galiveeti S, Bichet DG et al. Diabetes insipidus: celebrating a century of vasopressin therapy. Endocrinology. 2014; 155(12):4605-21, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25211589 (Lokaliseret 18. maj 2016)