Diabetes mellitus er karakteriseret dels ved metaboliske og hormonelle abnormiteter, dels ved udvikling af sendiabetiske komplikationer i form af neuropati, retinopati, nefropati og arteriosklerose. Årsagen til udvikling af sendiabetiske komplikationer er ikke klarlagt, men udvikling af sendiabetiske komplikationerne er tæt associeret til hyperglykæmien. 

Livsstilsintervention med speciel fokus på vægtreduktion, motion, diæt og rygeophør er vigtige behandlingstiltag hos både type 1- og type 2-diabetikere. 

Regulering af blodsukker, blodtryk og blodfedtstofferne spiller en afgørende rolle for prognosen, og både hos type 1- og type 2-diabetikere bør man tilstræbe at genetablere normale metaboliske forhold. 

Følgende faktorer kan påvirkes for at opnå glykæmisk kontrol: 

• den endogene insulinsekretion (type 2 diabetes)
• patientens insulinsensitivitet og insulinbehov
• exogen insulintilførsel.

Den endogene insulinsekretion kan påvirkes medikamentelt med β-cellestimulerende midler. 

Patientens insulinbehov og insulinsensitivitet påvirkes bl.a. diætetisk, ved motion og med orale antidiabetika. Den exogene insulintilførsel sikres ved parenteral indgift af insulin. 

Diabetes mellitus inddeles i: 

Type 1-diabetes

Insulinafhængig diabetes mellitus med svært nedsat eller ophørt insulinproduktion i de langerhanske øer i pancreas 

Type 2-diabetes

Nedsat insulinvirkning (insulinresistens) kombineret med utilstrækkelig insulinsekretion. Det kan være nødvendigt at supplere livsstilsintervention med tabletbehandlingen evt. med insulin.