Bakteriel vaginose

Revideret: 07.03.2017

Bakteriel vaginose (BV) er betegnelsen for en klinisk tilstand, hvor den normale flora af mælkesyrebakterier er erstattet med en abnorm flora af især anaerobe bakterier. Vaginalslimhinden er uden tegn på inflammation, hvorfor der ikke er tale om en egentlig infektion, men snarere om floraforskydning med overvækst af en række gramnegative anaerobe bakterier.  

Årsagen til ændringen i den mikrobiologiske vaginalflora kendes ikke. 

BV forekommer hos en stor del af de kvinder, der henvender sig til almen praksis med klage over abnormt udflåd. Der er imidlertid ofte diskrepans mellem kvindens subjektive gener og de kliniske fund. 

BV findes hos 10-20% af danske gravide kvinder, hvoraf ca. 50% er asymptomatiske. 

  

Diagnostik

I diagnosen af BV skal mindst 3 af følgende 4 kriterier være opfyldt: 

  • gråligt tyndtflydende fluor
  • pH i vaginalsekret > 5
  • clue cells (epitelceller oversået med bakterier) påvist ved mikroskopi af vaginalsekret (wetsmear)
  • positiv amintest (lugt af rådden fisk. Lugten forstærkes ved tilsætning af en dråbe kaliumhydroxid 10% til wetsmear).


Clue cells kan forekomme uden BV, og i litteraturen angives, at >20% af epitelcellerne skal være omdannet til clue cells for at stille diagnosen. 

  

Behandlingsvejledning

Behandling af ikke-gravide 

Ca. halvdelen af kvinder med BV er asymptomatiske og kræver normalt ikke behandling. Af de symptomatiske responderer ca. 80% på behandling med metronidazol, men recidiv efter en behandlingskur forekommer hos op til en tredjedel. Anvendelse af oral metronidazol i 7 dage er signifikant bedre end behandling med en enkelt dosis.  

 

Lokalbehandling med metronidazol eller clindamycin i 5-7 dage er lige så effektiv som systemisk behandling med metronidazol i 7 dage. I Danmark er der tradition for at anvende behandling med 2 g metronidazol 1. og 3. dag. 

Fordelen ved systemisk behandling er, at den er nemmere at anvende og måske fører til færre recidiver. Fordelen ved lokal behandling er, at systemiske effekter samt risiko for medicininteraktioner og alkoholintolerans undgås. 

 

Anvendelse af håndkøbspræparater, der markedsføres som pH-sænkende vaginale midler, har ikke dokumenteret effekt i behandling af BV. 

I et review fra 2014 (3098) konkluderes, at probiotika som supplement efter antibiotisk behandling for bakteriel vaginose forhindrer recidiv.  

Et nyt prospektivt studie fra 2016 (3099) med 250 ikke gravide, seksuelt aktive kvinder randomiseret til standard behandling af BV uden eller med supplement af laktobaciller understøtter dette. Den gavnlige effekt af probiotika konfirmeres ved follow-up efter 6 og 9 måneder.  

 

Behandling før operativt indgreb 

Man kan nedsætte risikoen for postoperativ endometritis efter provokeret abort til ca. en tredjedel hos kvinder med konstateret BV, hvis de sættes i behandling en uge før indgrebet. 

 

Behandling af gravide 

Symptombehandling 

Der er ikke fundet øget risiko for fosteret, hvis den gravide behandles med metronidazol. Clindamycin-vaginalcreme kan anvendes i 2. og 3. trimester. Data fra mere end 1200 gravide i 1.trimester eksponerede med lokal eller systemisk administration har ligeledes været uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. 

 

Forebyggende behandling 

Det har været omdiskuteret, om der er effekt på forekomsten af spontan for tidlig fødsel ved screening og behandling af asymptomatisk BV hos lavrisikogravide. Der er flere nye reviews, og en guideline fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), der konkluderer, at behandling ikke rekommanderes (3100, 3101, 3102). 

 

Hos kvinder med tidligere spontan præterm fødsel gælder tilsvarende, at screening og behandling for BV ikke rekommanderes (2208) for at forebygge spontan præterm fødsel.  

 

Partnerbehandling 

Der er ikke indikation for partnerbehandling ved BV. 

 

 

Der henvises i øvrigt til oversigten over midler mod infektioner i vagina. 

Referencer

2205. Oduyebo OO, Anorlu RI, Ogunsola FT. The effects of antimicrobial therapy on bacterial vaginosis in non-pregnant women. Cochrane Database Syst Rev. 2009; 8(3), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19588379 (Lokaliseret 17. maj 2016)
 
2208. Brocklehurst P, Gordon A, Heatley E et al. Antibiotics for treating bacterial vaginosis in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev. 2013; 31;1, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23440777 (Lokaliseret 17. maj 2016)
 
3098. Parma M, Stella Vanni V, Bertini M et al. Probiotics in the prevention of recurrences of bacterial vaginosis. Altern Ther Health Med. 2014; 20, suppl. 1:52-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24473986 (Lokaliseret 7. marts 2017)
 
3099. Recine N, Palma E, Domenici L et al. Restoring vaginal microbiota: biological control of bacterial vaginosis. A prospective case-control study using Lactobacillus rhamnosus BMX 54 as adjuvant treatment against bacterial vaginosis. Arch Gynecol Obstet. 2016; 293(1):101-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26142892 (Lokaliseret 7. marts 2017)
 
3100. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Bacterial vaginosis in pregnancy and risk of spontaneous preterm delivery. Danish Society of Obstetrics and Gynecology (DSOG). 2015; , https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/55641ff2e4b020bb00b8e7a5/1432625138516/BV+guideline+Sandbjerg+2015.pdf (Lokaliseret 15. juni 2017)
 
3101. Haahr T, Ersbøll AS, Karlsen MA et al. Treatment of bacterial vaginosis in pregnancy in order to reduce the risk of spontaneous preterm delivery - a clinical recommendation. Acta Obstet Gynecol Scand. 2016; 95(8):850-60, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27258798 (Lokaliseret 7. marts 2017)
 
3102. Brabant G.. (Bacterial vaginosis and spontaneous preterm birth). (Article in French). J Gynecol Obstet Biol Reprod (Paris). 2016; 45(10):1247-60, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27793493 (Lokaliseret 7. marts 2017)