Præmenstruelt syndrom

Revideret: 31.01.2017

Præmenstruelt syndrom (PMS) er et uspecifikt kompleks af en række somatiske og psykiske symptomer, som forekommer i den luteale fase af menstruationscyklus. 

  

De somatiske symptomer kan omfatte: 

  • brystspænding
  • oppustethed
  • obstipation
  • kvalme
  • ødemtendens
  • vægtstigning og hovedpine.

  

De psykiske symptomer kan omfatte: 

  • nedtrykthed
  • grådtendens
  • træthed
  • søvnløshed
  • irritabilitet
  • aggression
  • ængstelse
  • manglende koncentration
  • konfusion.

 

Diagnosen stilles på baggrund af den cykliske forekomst af et eller flere af de somatiske symptomer. Dette kræver, at symptomerne debuterer efter ovulationen, aftager efter menstruationens start og at der er en symptomfri periode før den næste ovulation finder sted. Samtidig er det vigtigt at udelukke andre årsager til symptomerne. Hos nogle kvinder er brystspænding, hovedpine og/eller ødemer det væsentligste symptom, hos andre er det de psykiske gener. Hvis de psykiske symptomer dominerer, taler man om præmenstruel dysfori (PMD). PMD adskiller sig fra andre kendte affektive lidelser præget af angst og depression, ved at symptomerne forsvinder, når menstruationen starter, og at kvinden i øvrigt er velbefindende og normalt fungerende. 
Det er oftest kvinder over 30 år, der har mest udtalte gener, og der synes at være en vis sammenhæng mellem PMS/PMD og sværhedsgraden af klimakterielle symptomer i forbindelse med menopausen.

Årsager
Patofysiologien er ikke afklaret. Involveringen af det serotonerge system er først og fremmest belyst gennem en bedring i PMD-symptomer under behandling med selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) og serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI). 

Behandlingsvejledning

Lette symptomer på PMS/PMD kan håndteres non-farmakologisk. Motion og lysbehandling har således dokumenteret effekt. 

Ved sværere symptomer anbefales behandling med SSRI/SNRI. I følge en Cochrane-evaluering (2289) er disse effektive over for både de fysiske og psykiske symptomer, og kan indskrænkes til den symptomgivende periode. 

  

GnRH-agonister kan også anvendes ved svær PMS og mest hensigtsmæssigt administreret som næsespray. GnRH-behandlingen supprimerer follikeludviklingen og dermed både østrogen- og progestreronproduktionen. Derfor ses ofte bivirkninger af denne behandling i form af menopausale gener som hede/svedeture. Behandlingen kan derfor suppleres med østrogentilskud (add back), men bør ikke være førstevalg ved svær PMS/PMD. 

  

P-piller. Suppression af ovulation opnås med kombinations p-piller, og en del kvinder får mindre udtalt PMS ved denne behandling. Effekten kan underbygges ved kontinuert indtagelse af p-pillerne i 3, 6 eller 12 måneder. P-pille behandlingen bør forsøges, hvis der samtidig er behov for kontraception. Ved svær PMS/PMD kan der imidlertid ses udtalte symptomer gennem hele behandlingscyklus, og behandlingen må derfor opgives. 

  

Diuretika. Spironolacton har både diuretisk og blodtryksnedsættende effekt, men herudover en antiprogesteroneffekt i centralnervesystemet. I en relativ høj dosis (200 mg dgl.) i dagene op til menstruationen kan der opnås lindring af PMS, men bivirkninger i form af ortostatisk svimmelhed, træthed og gastro-intestinale gener ses relativt hyppigt.  

Referencer

2289. Marjoribanks J, Brown J, O'Brien PM et al. Selective serotonin reuptake inhibitors for premenstrual syndrome. Cochrane Database Syst Rev. 2013; , http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23744611 (Lokaliseret 17. maj 2016)