Urticaria

Revideret: 26.01.2017

Urticaria, primært forårsaget af histaminfrigørelse fra hudens mastceller, resulterende i øget karpermeabilitet og et dermalt ødem, er en hyppig reaktiv sygdom, som 15-20% af befolkningen vil opleve at få.  

Urticaria kan optræde sammen med angioødem, hvor der findes ødem i både dermis og subcutis. Udløsende årsager omfatter infektion, lægemidler, fødemidler og fysikaliske forhold som tryk, kulde, sollys og vand samt ved den kolinerge variant varme og stress.  

Akut urticaria er kun sjældent IgE-medieret. Langt de fleste urticaria-tilfælde vil svinde i løbet af dage til få uger, men enkelte kan have et kronisk forløb og hos disse ses hyppigt autoantistoffer mod IgE-receptoren. 

Behandlingsvejledning

Akut urticaria 

Non-sederende antihistamin er førstevalgsbehandling og vil være tilstrækkelig hos de fleste patienter. Ved udbredt akut urticaria kan man kortvarigt supplere med prednisolon. 

  

Kronisk urticaria 

Non-sederende antihistamin er førstevalgsbehandling. Antihistamin dosis kan øges ved manglende respons. 

Ved antihistamin-refraktær svær kronisk spontan urticaria kan behandling med omalizumab være indiceret. Behandling af kronisk urticaria med omalizumab er forbeholdt læger tilknyttet dermatologisk eller allergologisk afdeling. 

  

Præparatvalg

Non-sederende antihistamin.