Pro.medicin.dk til iPad - app til sundhedsprofessionelle
Appen pro.medicin.dk til sundhedsprofessionelle findes også til iPad. At der er tale om en version udviklet specifikt til iPad betyder, at selve opløsningen af billedet er væsentlig bedre, end det er i den forstørrede iPhone version, og det betyder også at funktionaliteten enkelte steder er optimeret, så pladsen på den større skærm udnyttes. Fx bliver den alfabetiske liste liggende, når man laver et opslag og holder iPad'en vandret. Også scanningsfunktionen er ændret, så scanningsbilledet ikke fylder hele skærmen men blot et hjørne af skærmen.
Indholdsmæssigt indeholder iPad versionen det samme som versionen til iPhone og android. Og ligesom det gælder smartphoneversionerne, skal data i iPad versionen også hentes hver 14. dag, hvorefter data ligger på telefonen og er tilgængelige offline.
Hvis du bruger iPad mini, anbefaler vi, at du henter iPad versionen i stedet for iPhone versionen
Scan QR-koden og hent iPad app'en
Eller se pro.medicin.dk-appen i iTunes
Læs mere om pro.medicin.dk appen.