Advisory boards - skal du sidde med?

Revisionsdato: 15.06.2020

På medicin.dk ønsker vi hele tiden at udvikle os. Vi vil til enhver tid levere de bedste innovative løsninger til borgere, sundhedsvæsnet og samfundet - i tråd med den generelle og teknologiske udvikling og brugernes behov. 

Derfor nedsætter vi nu to advisory boards, der skal være med til at skabe et refleksionsforum for videreudvikling i medicin.dk.  

 

De to advisory boards har fokus på henholdsvis:  

 

  • Board 1: Formidling af information om medicin og behandling til borgere
  • Board 2: Den teknologiske udvikling generelt; nye muligheder, platforme, nye formidlingsmetoder.

 

Hvem?
Vi søger borgere (patienter og pårørende), sundhedsprofessionelle og andre, der har lyst til at sidde med om bordet.  

 

Vi forventer, at du er åben, nysgerrig, vil deltage aktivt i diskussioner og give konstruktivt input. Det er et plus hvis du har indsigt, viden og eller erfaring indenfor sundhedsformidling, teknologi og nye tendenser. 

 

Praktisk
Du får ikke honorar for at deltage i medicin.dk’s advisory boards. Til gengæld får du mulighed for at holde dig opdateret på de nyeste tendenser indenfor sundhedsformidling og teknologi.  

 

Du skal forvente at blive indkaldt til møde to gange om året. Møderne vil blive afholdt hos medicin.dk på Østerbro i København i tidsrummet 16-19 på hverdage. Vi betaler din transport, uanset hvor i Danmark du kommer fra. 

 

Interesseret?
Hvis du er interesseret i at deltage i et af vores advisory boards skal du sende en kort ansøgning (max 1 side) til Amanda Hertz på agh@lif.dk. Skriv ”Advisory Board” i emnefeltet.  

 

Din ansøgning skal indeholde:  

  • Hvilket af de to advisory boards du ønsker at deltage i
  • Hvorfor du ønsker at deltage
  • Hvad du kan bidrage med.

 

Ansøgningsfrist: 30. juni. 2020