1000 pakningsbilleder på Medicin.dk

Publiceret: 31.01.2022

 

1000 elektroniske indlægssedler på "Medicin.dk Indlægssedler" har nu også et billede af medicinpakningen. Se eksempel her.  

 

"Det nye tiltag er en del af en lang række forskellige måder vi, sammen med medicinvirksomhederne, bidrager til sikker medicincinhåndtering", forklarer udviklingschef for Medicin.dk, Anette Petersen. "Vi ved af erfaring, at det skaber større tryghed for både borgere og sundhedspersonale, når de kan se udseende på selve medicinæsken, når de søger information om medicin".  

 

Fra 0-1000 på 2 år 

Flere og flere medicinvirksomhed kommer til i denne tid og vælger at bidrage til databasen ved at lægge pakningsbilleder på Medicin.dk. Når pakningsbilledet er uploadet bliver det vist på Medicin.dk Indlægssedler og i Apotekerforeningens app Apoteket. Inititiativet blev i gangsat i 2020 og databasen rummer allerede nu 1000 pakningsbilleder.  

 

Billeder på al medicin?
Nej, desværre ikke endnu - der vil være et billede af medicinpakningen i de tilfælde, hvor medicinvirksomheden, der har markedsføringstilladelsen, har valgt at uploade et billede i databasen. 

 

Læs mere om pakningsbilleder på Medicin.dk - og skriv til os på kontakt@medicin.dk, hvis du vil have login til at lægge din pakning op, eller hvis du vil høre nærmere.