Nyt projekt med Sophienborg Plejehjem

Publiceret: 20.06.2022

 

Netop nu er en bunke klistermærker med teksten "Husk! Methotrexat 1 x ugen" på vej med posten til Sophienborg Plejecenter i Hillerød. Plejecentret har et særligt fokus på de syv risikosituationslægemidler - og har tidligere samarbejdet med Medicin.dk om at mindske risikoen for medicin-UTH ved brug af klistermærker. 

 

"Sidste gang vi arbejdede med klistermærkerne, hvor de blev sat på alle syv typer risikosituationslægemidler, gav det en god opmærksomhed i starten af projektet", forklarer projektleder hos Medicin.dk, Tone M Reersted, "men plejepersonalet på Sophienborg oplevede, at der kom for mange klistermærker for mange steder. Nu har plejehjemmet derfor besluttet at fokusere klistermærke-indsatsen på ét af de syv risikosituationslægemidler, nemlig methotrexat. 

 

Methotrexat klistermærke 

 

Medicin.dk samarbejder løbende med forskellige aktører i sundhedssektoren for at mindske risikoen for fejl med medicin. Tilbage i 2018 lancerede vi kampagnen STOP TÆNK TJEK i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed. Filmene bruges stadigt flittigt og kan ses her og downloades fra Vimeo.com

 

Kontakt projektleder Tone Marstrand Reersted på tmr@medicin.dk, hvis du vil høre mere om projektet eller muligheder for samarbejde.