Klima og inhalationsspray
På Medicin.dk kan du nu finde information om, hvilke inhalatorer der indeholder klimaskadelige drivhusgasser (HFC-gasserne; norfluran og apafluran). Inhalatorer bruges typisk ved astma og KOL.
Brug pulverinhalator frem for inhalationsspray
På grund af de klimaskadelige drivhusgasser anbefaler man nu, at man bruger inhalatorer med pulver, så vidt det er muligt. Brug af inhalationsspray anbefales kun i særlige tilfælde, fx hvor patienten ikke er i stand til at bruge en inhalator med pulver, eller har behov for brug af en spacer.
Se artikel fra Rationel Farmakoterapi i Sundhedsstyrelsen, no. 4, 2022.
Se oversigt over pulverinhalatorer, inhalationssprays og fordele og ulemper mellem de forskellige typer inhalatorer på Medicin.dk Pro.
Hvor kan jeg se det?
Hvis medicinen indeholder klimaskadelige drivhusgasser, vil det stå under overskriften Klimapåvirkning i feltet Doseringsforslag, hvis du er på Medicin.dk Pro og i feltet Dosering, hvis du er på Medicin.dk Borger.