Køber du medicin på nettet?

Publiceret: 24.10.2023

 

Når du køber medicin på nettet, er det dig som forbruger, der skal være opmærksom på, om den side du handler på, er registreret som en "godkendt forhandler". 

 

Der findes af gode grunde ingen kontrol med fremstillingen af ulovlig medicin, og dermed heller ikke salget af den. Hvis medicinen er fremstillet ulovligt, kan du derfor ikke vide, hvad den indeholder, og hvordan den virker 

 

Lægemiddelstyrelsen skriver: "Hvis du køber ulovlig medicin, så risikerer du i bedste fald at bruge penge på noget, som måske ingen virkning har, og i værste fald risikerer du, at medicinen har alvorlige bivirkninger eller er livsfarlig". 

 

Sådan køber du sikkert: 

 

Når du vil købe medicin på nettet, og være sikker på at du kan stole på forhandleren, så anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at du kigger efter det grønne logo nedenfor.  

 

1. Find logoet og klik på det.  

2. Du skal nu komme til en side hos Lægemiddelstyrelsen (eller anden lægemiddelmyndighed i EU). Der kan du se en liste over apoteker eller godkendte netbutikker, der har tilladelse til at forhandle medicin til mennesker.  

3. Tjek, om den side du er ved at handle gennem, er på listen.  

4. Køb ikke medicin på nettet fra en forhandler, der ikke har det grønne logo. 

 

Logo lovligt medicinsalg 

 

Læs mere om sikker nethandel på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside