• Hyperprolaktinæmi ved prolaktinproducerende hypofysetumorer og ved idiopatisk hyperprolaktinæmi.
• Virker endvidere i nogle tilfælde nedsættende på abnormt forhøjet S-somatropin ved akromegali.
• Hæmning af mælkesekretionen efter fødsel, hvor man ønsker at stoppe amningen.
• Suppression af galaktoré samt til genoprettelse af normal menstruationscyklus og fertilitet.
• Forebyggelse af tidlig ovariel hyperstimulationssyndrom ved in vitro fertilisation.
• Anvendes i sjældne tilfælde til at reducere galaktoré induceret af lægemidler, som øger sekretionen af prolaktin, såsom visse antipsykotika, cykliske antidepressiva eller metoclopramid. Man skal være opmærksom på, at den psykiske tilstand derved kan forværres.
• Anvendes tillige ved Idiopatisk Parkinsons sygdom.

Ved galaktoré bør, inden behandlingen påbegyndes, altid foretages serum-prolaktin måling, og man må undersøge, om galaktoréen skyldes et hypofyseadenom. Behandling af hyperprolaktinæmi ved hypofyseadenomer er en medicinsk endokrinologisk specialopgave, som sigter mod at normalisere plasma-prolaktinkoncentrationen og opnå skrumpning af tumoren. Behandlingen er ofte årelang evt. livslang for at undgå recidiv af tumoren. Vurderingen af, om adenomet er prolaktinsecernerende eller ej, varigheden af den hypogonade tilstand og evt. infertilitet, må ligge til grund for, om patienten blot skal kontrolleres, behandles med en dopaminagonist eller behandles neurokirurgisk (sjældent). 

Cyklisk mastalgi hos menstruerende kvinder ledsages af normalt eller marginalt forhøjet serumprolaktin. Behandling er sjældent indiceret. Tilstanden kan i lutealfasen behandles med bromocriptin eller cabergolin. Herved mindskes den samlede hormonale stimulation af mammae, og smertelindring opnås. 

Cabergolin og quinagolid kan anvendes som led i behandlingen af tidligt ovarielt hyperstimulationssyndrom efter IVF. 

I Danmark er flere præparater med følgende virksomme stoffer til rådighed: cabergolin, bromocriptin og quinagolid. Valg af præparat følger den rækkefølge, præparaterne er nævnt i.  

• Cabergolin er 1. valgs præparat med bedre behandlingsprofil i forhold til sikkerhed end 2. valgspræparatet bromocriptin.
• Under graviditet er bromocriptin imidlertid 1. valgs præparat overvejende fordi, der haves bedst evidens for sikkerheden i relation til føtus.
• Quinagolid anvendes sjældent, men har samme bivirkningsprofil som de øvrige, om end der sjældnere er bivirkninger ved dets anvendelse end ved de øvrige. Der er ringe erfaring ved graviditet.

Cabergolin giver sædvanligvis sjældnere bivirkninger og er mere effektivt til at normalisere plasmaprolaktin end bromocriptin. Cabergolin vil derfor generelt være at foretrække, medmindre der er tale om behandling af en kvinde med et umiddelbart graviditetsønske, hvor bromocriptin må foretrækkes pga. større erfaring med dette stof under graviditet. 

Cabergolin kan forårsage fibrose af hjerteklapper, om end kun i ringe omfang ved de doser, som oftest anvendes ved hyperprolaktinæmi. Ekkokardiografisk kontrol anbefales i henhold til Dansk Selskab for Kardiologis vejledning. Der er nye rekommandationer i Dansk Endokrinologisk Selskabs NBV om sjældnere kontrolhyppighed på baggrund af ny viden om betydeligt lavere risiko ved doser < 2 mg/uge ⁽³¹⁴⁴⁾.  

Der er ikke så stor erfaring med anvendelse af quinagolid, idet det anvendes betydeligt sjældnere end øvrige præparater. Quinagolid er lige så effektivt som bromocriptin med hensyn til at normalisere plasmaprolaktin og har længere halveringstid og færre bivirkninger. I praksis anvendes quinagolid næsten udelukkende ved prolaktinproducerende hypofysetumorer, når bromocriptin eller cabergolin ikke kan anvendes på grund af bivirkninger. 

Oversigt over prolaktinhæmmende midler, som er kontraindicerede ved stærkt nedsat nyre- og/eller leverfunktion: 

For yderligere information om kontraindikationer henvises til de enkelte præparater. 

* Dosis reduceres på grund af nedsat eliminiation i leveren ved leverinsufficiens.